Express Scripts vil bruge milliarder på to nye kolesterolmidler

Den amerikanske pharmacy benefit manager Express Scripts har sagt ja til at dække begge de to nygodkendte midler i en lovende klasse af kolesterolsænkende medicin kendt som PCSK9-hæmmere. Det vil koste selskabet flere milliarder næste år.
Foto: Jeff Roberson/AP
Foto: Jeff Roberson/AP

USA’s største pharmacy benefits manager, Express Scripts, er blandt de aktører på betalersiden, som længe har tordnet mod høje priser på nye lægemidler – blandt andet en ny type kolesterolsænkende medicin. Men selskabet har alligevel valgt at dække begge godkendte produkter i denne nye lægemiddelklasse.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har Express Scripts, som forhandler priser med medicinalselskaber og sælger pakker af receptpligtig medicin til forsikringsselskaber og arbejdsgivere i USA, således indgået en aftale om at dække begge de to PCSK9-hæmmere Repatha og Praluent fra henholdsvis Amgen og Sanofi.

Aftalen betyder, at de to produkter bliver medtaget på Express Scripts’ National Preferred Formulary, en liste over lægemidler, som man dækker for i alt 25 millioner amerikanere.

Hvert af disse midler har en listepris på 14.000 dollars om året, hvilket er langt over prisen på de såkaldte statiner, som typisk bruges mod forhøjet kolesterol på nuværende tidspunkt. Og Express siger ifølge Reuters, at man forventer at bruge i alt 750 mio. dollars eller næsten 5 mia. kr. på at dække de to midler i 2016.

Selskabet påpeger dog også, at statiner fortsat er den mest passende behandling for broderparten af de mere end 70 millioner amerikanere, der har forhøjet kolesteroltal.

PBM’en forudser samtidig, at den samlede amerikanske regning til de to nye kolesterolmidler vil lande på op mod 10 mia. dollars (66,5 mia. kr.) næste år, men vil ikke ud med, hvor store rabatter man selv har forhandlet sig frem til.

Express var for nyligt ude og sige, at de to kolesterolmidler ikke ville ”vælte budgettet” for selskabets kunder, da kun få amerikanske patienter ville kunne få recept på midlerne.

 Få patienter får adgang til ny kolesterolmedicin i USA 

 Kolesterolkapløbet kan nu begynde 

 Betalerne vinder den amerikanske priskrig 

 CVS advarer mod kolossal kolesterolbyrde 

 Amerikansk priskrig vil sprede sig 

 Ny Express Scripts-topchef vil fortsætte opkøbsrunden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også