CVS advarer mod kolossal kolesterolbyrde

Amerikanske CVS har ligesom sine kolleger fra Express Scripts rettet sigtekornet mod de høje priser på nye kolesterolsænkende lægemidler, som man mener kan koste det amerikanske samfund op mod en billion danske kroner.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten

De amerikanske betalere – anført af de såkaldte pharmacy benefits managers – er gået til kamp mod høje medicinpriser – og nu er det ny kolesterolsænkende medicin, der står for skud.

Det skriver Reuters.

I første omgang gik det udover nye hepatitismidler fra blandt andet Gilead Sciences og AbbVie, hvor de to selskaber har været nødsaget til at tilbyde store rabatter på sine respektive produkter for at få dem inkluderet på listerne over foretrukne lægemidler fra USA’s to største pharmacy benefits managers, Express Scripts og CVS.

Siden har Express Scripts indikeret, at man vil lægge et lignende pres på producenter af kræftlægemidler og hjertemedicin, og nu har CVS ifølge Reuters også vendt blikket mod hjertemedicin, mere specifikt en ny klasse af kolesterolsænkende lægemidler kendt som PCSK9-hæmmere.

CVS sagde tirsdag, at omkostningerne til disse nye lægemidler kan overgå andre dyre produkter og ende med at ”overvælde” det amerikanske sundhedssystem, ”hvis man ikke indfører strenge omkostningskontrolmekanismer,” skriver nyhedsbureauet.

De to medicinalselskaber Amgen og Sanofi står på spring til det amerikanske marked med PCSK9-hæmmere, der kan vinde godkendelse i år.

Kan koste en billion

CVS anslår, at midlerne vil blive solgt til en pris på mellem 7.000 og 12.000 dollars årligt per patient, og at de med tiden vil blive givet til op mod 15 millioner mennesker. Det betyder, at PCSK9-hæmmerne vil koste det amerikanske sundhedssystem op til 150 mia. dollars årligt – altså næsten en billion danske kroner - og dermed blive den højest sælgende lægemiddelklasse nogensinde.

Express Scripts, der er den største PBM i USA, forventer en pris på omkring 10.000 dollars per patient årligt, men ser kun patientpopulationen vokse til 10 millioner mennesker og medføre årlige omkostninger på 100 mia. dollars.

Og modsat f. eks. hepatitismidlerne fra Gilead og AbbVie, der kan kurere patienterne, så er behandling med de kolesterolsænkende lægemidler en mere permanent, endog livslang behandling.

 Amerikansk priskrig vil sprede sig 

 Pfizer barsler med kolesterolvaccine 

 Sanofi indsender ansøgning for milliardhåb 

 Sanofis kapløb med Amgen intensiveres 

 Amgen sender kolesterolansøgning til EMA  

 Amgen sagsøger Sanofi for patentkrænkelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også