Merck-vaccine får skylden for mystisk sygdomsudbrud

Hundredvis af piger fra en lille colombiansk by er blevet indlagt på hospitalet med symptomer som svimmelhed og hovedpine. En udbredt HPV-vaccine fra amerikanske Merck & Co. mistænkes for at være skyld i problemerne.

Den lille colombianske by El Carmen de Bolivar er blevet ramt af et mærkværdigt sygdomsudbrud blandt byens unge piger.

200 piger mellem 9 og 16 år er blevet indlagt på hospitalet med symptomer såsom hovedpine, svimmelhed og følelsesløshed i hænderne – og der er udbredt enighed i byen om, at problemerne skyldes et medicinsk produkt fra amerikansk Merck & Co. Det skriver mediet ClinicaSpace.

Pigerne var nemlig alle blevet vaccineret med det amerikanske medicinalselskab Gardasil, som er en vaccine mod Human Papilloma Virus (HPV) – en virus, der kan føre til livmoderhalskræft, hvis den ikke opdages i tide.

Merck selv udtaler via sin Latinamerikanske afdeling, at alle sendinger af selskabets HPV-vaccine lever op til gældende kvalitets- og sikkerhedsstandarder, og den colombianske sundhedsminister, Alejandro Gaviria, påpeger ifølge mediet, at omkring 2,9 millioner colombianske kvinder har fået vaccinen ud at have oplevet bivirkninger.

Alle 200 kvinde fra den lille colombianske kystby er blevet udskrevet fra hospitalet igen, og ingen af de symptomer, de oplevede, var livstruende.

 Vaccine til mænd kan forebygge analkræft 

 HPV-vaccine kan næppe redde Merck 

 Pfizer satser på vaccine mod super-bakterie 

 Læge kritiseres for dobbelt interesse i HPV-vaccine  

Læs artiklen fra ClinicaSpace her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også