Pfizer og AZ skal forklare sig for parlamentet

Den seneste tids opkøbsdans mellem medicinalgiganterne Pfizer og AstraZeneca har nu ført til, at de to kamphaner skal fremlægge deres sider af sagen for det britiske parlament.

Sagen om amerikanske Pfizers mulige opkøb af sin svensk-britiske rival AstraZeneca synes at tage en ny drejning nærmest dagligt, og nu vil det britiske parlament indkalde direktører fra de to selskaber til at forklare hver deres side af sagen. Det skriver Bloomberg.

Repræsentanter for de to selskaber er således blevet bedt om at stille foran den såkaldte House of Commons' Business Committee, oplyser komiteen ifølge mediet.

Business Secretary Vince Cable sagde tirsdag i det britiske underhus, at man ”arbejder hårdt indenfor de givne rammer” for at sikre britiske arbejdspladser og videnskabelig ekspertise, men han tilføjede, at fælles EU-regler sætter en begrænsning på, hvor meget regeringen kan blande sig i sagen.

”Regeringen må og skal gå til det her fra et upartisk og neutralt udgangspunkt. Jeg udelukker ikke en indgriben. Vi er nødt til at kigge på alle de muligheder, der er åbne for os,” udtalte Vince Cable ifølge Bloomberg.

Angreb og forsvar

Det tilsyneladende nært forestående opkøb af AstraZeneca er kommet under hård beskydning fra flere sider i Storbritannien de seneste dage, da det bl.a. frygtes, at et opkøb vil koste britiske arbejdspladser.

 Politikere og forskere frygter Pfizer-køb 

Og senest har koalitionslederen Ed Miliband været ude med hårde beskyldninger mod Premierminister David Cameron, som han kaldte en ”cheerleader”, der ønskede at se Pfizers opkøb gennemført.

 Opposition: Cameron er Pfizers cheerleader 

Men det er ikke kun forskere og politikere i Storbritannien, der kæmper mod opkøbet. Også AstraZeneca selv har gjort sit til at holde Pfizer fra fadet.

Bestyrelsen i selskabet har kategorisk afvist at være interesseret i en aftale med det amerikanske selskab, og senest var AstraZenecas ledelse ude og sige, at man forventer at øge omsætningen til 45 mio. dollar i 2023 – tydeligvis et forsøg på at berolige sine investorer.

 AstraZeneca til investorer: Slå koldt vand i blodet 

 Ombejlet medicinalselskab: Vi kommer til at tjene meget mere 

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også