MedWatch

Japansk patient-data lækket til Novartis

Personfølsomme data på 255 japanske patienter, som deltog i en undersøgelse med bl.a. Novartis’ leukæmimiddel Tasigna, er blevet videregivet til den schweiziske medicinalkoncern.

novartis arkiv
Foto: Novartis AG

Personfølsomme data på flere hundrede leukæmipatienter i Japan er blevet lækket til den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis. Det skriver det japanske medie Yomiuri Shimbun.

Helt præcis 255 japanske leukæmi-patienter tog del i en spørgeskemaundersøgelse, hvori de skulle vurdere forskellene i bivirkninger mellem en række lægemidler til behandling af blodkræft-typen, heriblandt Novartis’ Tasigna.

University of Tokyo Hospital, som tog del i forskningsprojektet, har sidenhen foretaget sin egen undersøgelse af sagen, og i en foreløbig rapport af den undersøgelse skriver universitetshospitalet, at personlige informationer om patienterne er blevet videregivet til Novartis.

”Det er et alvorligt brud på fortrolighedsprincipperne, samt en overtrædelse af Loven for Beskyttelse af Personlig Information,” sagde hospitalsdirektøren ifølge mediet ved en pressekonference i sidste uge.

Flere problemer

Ansatte fra Novartis var med til at udarbejde spørgeskemaet til undersøgelsen og materiale til de præsentationer, som læger holdt i forbindelse med undersøgelsen. Herudover har Novartis-medarbejderne angiveligt overvåget e-mails fra forskere på hospitalet.

Ansatte fra Novartis har også været involveret i fire andre leukæmi-forskningsprogrammer, som universitetshospitalet er i gang med at undersøge, skriver mediet.

I den forgangne måned blev den schweiziske virksomheds kontorer i den japanske hovedstad Tokyo ransaget af politiet pga. mistanke om, at selskabet havde brugt manipulerede data i promoveringen af sit storsælgende blodtryksmiddel Diovan.

Japansk raid hos Novartis

Klinisk fusk i japansk studie med Novartis-blockbuster

Novartis indrømmer klinisk ’fusk’ i Japan

Læs artiklen fra Yomiuri Shimbun her.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier