Er biotekfeberen på vej over Atlanten?

Det amerikanske biotek-børsboom kan nu endelig være på vej til Europa i kølvandet på den milliardstore børsintroduktion for et engelsk biotekselskab, skriver Reuters.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew

I den forgangne uge gik det engelske biotekselskab Circassia på børsen i London og rejste 1,8 mia. kroner, hvilket bragte virksomhedens markedsværdi op på hele 5,19 mia. kroner.

 ALK-rival napper knap 2 mia. kr. på børsen 

Den vellykkede børsintroduktion kan meget vel være startskuddet til, at biotekfeberen på det amerikanske børsmarked er på vej til at forplante sig til Europa. Det mener Reuters.

Blandt de oplagte europæiske børskandidater finder man en række schweiziske selskaber AC Immune og Molecular Partners, der ifølge unavngivne begge overvejer at lade sig notere, skriver mediet. Herudover spekuleres der også i, om schweiziske Novimmune kunne være på vej på børsen, efter selskabet i sidste uge ansatte den tidligere finansdirektør for Europas største biotekselskab Actelion, Andrew Oakley, som ny CFO.

Europæisk marked åbner sig

Generelt ligger det nu i kortene, at europæiske biotekselskaber, som tidligere ville have overvejet andre finansieringsmuligheder, i stedet vender sig mod børsen for at rejse nye midler.

”Der er flere tegn på, at børsmarkedet åbner sig op i Europa, og faktisk ville det være overraskende, hvis det ikke gjorde. Der er normalt en forskel på omkring et år mellem, at noget rykker i USA, og at Europa følger trop,” siger biotekinvestoren Francesco De Rubertis fra Index Ventures i London til Reuters.

 Drusebjerg: Det er begyndelsen til en boble 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også