Rapport: FDA har overvåget ansatte ulovligt

Republikanske politikere beskylder i en ny rapport FDA for at have overvåget medarbejdere ulovligt og dermed have forbrudt sig mod den såkaldte whistleblower-ordning.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har forbrudt sig på den såkaldte whistleblower-ordning ved at overvåge sine ansatte ulovligt. Det skriver to republikanske politikere ifølge Reuters i en ny rapport.

I april 2010 har myndighederne tilsyneladende hyret specialister til overvåge fem forskellige forskere ved hjælp af et computerprogram kaldet Spector 360.

Det tiltag blev søsat, efter at flere amerikanske medier havde rapporteret, at myndighederne havde ignoreret advarsler fra sine forskere angående potentiel strålingsfare fra medicinsk udstyr, skriver Reuters.

”Højtstående FDA-folk fik dermed adgang til følsomme oplysninger og beskyttet kommunikation, herunder samtaler mellem klienter og advokater, kommunikation med Kongressen og kommunikation med OSC,” hedder det ifølge mediet i rapporten.

OSC står for Office of Special Counsel og er et organ, som skal sikre statslige ansatte mod negative følger i forbindelse med afsløringer af ulovligheder eller andre uheldige forhold, hvilket på engelsk er kendt som whistleblowing.

En talskvinde fra FDA siger til Reuters, at myndighederne endnu ikke har haft tid til at gennemgå hele rapporten i dybden, men at den i det store hele ”tegner et ufuldstændigt billede af begivenhederne”.

 Professor: Whistleblowere skal have større beskyttelse 

 Whistleblowere fik trecifret millionbeløb for at fælde J&J 

 Genzyme betaler trecifret millionbeløb i whistleblower-sag 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også