Takeda kaprer GSK-direktør som ny topchef
Japans største medicinalselskab Takeda har annonceret, at man vil ansætte Christophe Weber som ny chief operating officer (COO) i april næste år. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Til juni vil han tilmed få titlen som President for selskabet, mens den nuværende President & CEO, Yasuchika Hasegawa, bliver Chairman & CEO, fremgår det af meddelelsen.
Den 47-årige franskmand er uddannet læge og har samtidig mastergrader i både økonomi og pharmaceutical marketing fra universitetet i Lyon. I løbet af de seneste 20 år har han haft adskillige stillinger i en anden stor medicinalkoncern, GlaxoSmithKline (GSK), hvor han senest har haft ansvaret for koncernens vaccineafdeling fra januar 2011.
CEO i 2015
”Vi har ekstremt høje forventninger til hr. Webers bidrag til at fremme og accelerere implementeringen af Takedas globale strategi på baggrund af hans usædvanlige og brede forretningserfaring,” udtaler Yasuchika Hasegawa i meddelelsen.
Ifølge erhvervsmediet Bloomberg har Yasuchika Hasegawa forklaret, at Takeda også har planer om at udnævne Christophe Weber til CEO i 2015.
I løbet af se seneste år har Takeda hentet en række internationale kræfter til selskabet, men ifølge mediet er det første gang i selskabet 230-år lange historie, at en japaner ikke sætter sig i direktørstolen.
Ny Takeda-CFO har lettere ved at svinge sparekniven
Læs Bloombergs dækning af sagen her.
Relaterede artikler
Takeda afviser planlagt brug af snedigt trick
For abonnenter