Merck i europæisk fyringsrunde

Den amerikanske medicinalgigant Merck, der i Europa er kendt som MSD, vil fyre 570 ansatte i Irland over de næste 4 år.

Den amerikanske medicinalkoncern Merck vil drosle ned for driften i den irske hovedstad Dublin, og det vil medføre 570 fyresedler frem mod 2017. Det skriver den irske avis The Independent.

Beslutningen er en del af koncernens omfattende gennemgang af sin globale produktionsstyrke, der har betydet, at flere faciliteter verden over er blevet solgt, lukkede eller konsoliderede med andre afdelinger, fremgår det af en meddelelse fra det irske Industrial Development Authority (IDA).

Mercks irske direktør Barry O’Leary forklarer, at man fortsat vil have omkring 2.000 ansatte i Irland efter nedskæringerne. De første fyringer forventes ikke tidligere end midten af 2014.

Læs historien fra The Independent her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også