Blodrester ny behandling mod høje kolesteroltal

Et australsk selskab kan være på vej med et af de næste gennembrud inden for kolesterolmedicin. Behandlingsmetoden bygger på overskydende dele fra andre af selskabets terapier, som ellers blot ville være røget i skraldespanden.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten

Det australske medicinalselskab CSL Ltd. barsler med en hel ny tilgang til at behandle patienter med forhøjede kolesteroltal og hjerteprobelmer – en behandlingsmetode som bygger på affald. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Nærmere bestemt er den behandlingsmetode, som CSL nu satser på, baseret på ubrugte dele af det blod, som man bruger i forbindelse med fremstilling af terapier mod andre sygdomme såsom hæmofili. CSL er ifølge mediet verdens andenstørste producent af blod-baserede terapier.

 Blod, sæd og væv er i høj kurs 

Selskabet fandt ud af, at de kunne tage den såkaldte ”gode” HDL-kolesterol fra blodresterne og indsprøjte den i patienterne. HDL-kolesterolen kan være med til at dæmpe betændelse i blodårerne og opløse den livsfarlige plak, der ophober sig i årerne i patienterne med hjerteproblemer. Det forklarer selskabets forskningschef, Andrew Cuthbertson, til Bloomberg.

Den eksperimentelle behandling har allerede vist lovende resultater i mellemstadiestudier, og forskningschefen ser da også et stort lys i metoden bl.a. fordi, at nye HDL-baserede behandlinger virker langt hurtigere end de såkaldte statiner, der har været standardbehandling på området i en lang årrække.

Læs hele historien fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også