En skaldet isse kan måske være en saga blot om få år. I hvert fald er muligheden for at behandle skaldethed rykket en hårsbredde nærmere, efter at en gruppe forskere har udviklet en metode til at aktivere de hudceller, som sørger for, at vores hår vokser. Det skriver New Scientist.

Voksne menneskers hår vokser naturligt gennem en proces kaldet neogenese, hvor celler kendt som hudpapiller, der findes i vores hårbund, får de omkringliggende celler til at skabe hårsække. Og en af de mest almindelige grunde til skaldethed er, når disse hudpapiller holder op med at virke.

Pt. behandler man typisk skaldethed vha. hårtransplantationer, hvor man fjerner hårsækkene fra en del af hårbunden og flytter dem til en anden. Men det er mest af alt en kosmetisk ændring, som rent faktisk ikke giver patienten mere hår.

Herudover findes der også medicinske behandlinger af problemet. I de fleste tilfælde formår de dog kun at bremse hårtabet, og de er ikke i stand til helt at forhindre det.

Tidligere har forskere forsøgt at isolere hudpapillerne for at replicere dem og herefter sætte dem tilbage i hårbunden. For mere end 40 år siden viste forskere faktisk, at denne teknik virkede på rotter, men indtil videre har alle forsøg på at overføre den til mennesker fejlet.

Gror hår på baby-forhud

Nu siger forskere fra det britiske Durham University imidlertid, at de har formået at fremavle hudpapiller, som beholder deres specielle egenskaber. Det er sket ved at kultivere cellerne i et 3D-system i stedet for et 2D-system.

Ifølge New Scientist sprøjtede forskerne de formerede hudpapiller ind i et transplantat af forhuden fra en nyfødt, da dette væv ikke er i stand til at fremvokse hår. Dermed kunne man virkelig se hudpapillernes evne til at omprogrammere cellerne til at producere hårsække.

Herefter podede man hudtransplantatet på en forsøgsmus, og efter 6 uger havde hudpapillerne vist sig i stand til at skabe hårsække, som der groede hår fra.

Kan føre til lægemidler

”Hudpapillerne arbejder som en gruppe og at genskabe den kollektivitet i et 3D-miljø har hjulpet til med at bringe disse kvaliteter tilbage. Det er et principielt bevis for noget, som har stået i vejen for denne særlige kliniske strategi i mange år,” udtaler hoveforsker på forsøgte, Colin Jahoda, ifølge New Scientist.

Han medgiver, at der er brug for yderligere studier til at bakke resultaterne op, men han håber, at teknikken kan føre til deciderede hårkloningsterapier. Men han siger også, at der måske slet ikke er brug for transplantationer i fremtiden. Nu da man ved mere om, hvilke gener der skal aktiveres for at cellerne fungerer, kan man muligvis udvikle lægemidler, som er i stand til at genaktivere hudpapillerne.

Læs hele historien fra New scientist her.