’Kongen af biotek’ indgår forlig, men skal i fængsel

En investor, der er blevet kendt som ’kongen af biotek’, betaler godt 1 mio. dollar for at indgå forlig i en sag, hvor han var tiltalt for aktiemanipulation. Men han slipper ikke for et årelangt fængselsophold.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den amerikanske storinvestor David Blech har indgået forlig med landets Securities and Exchange Commision i en sag om omfattende aktiemanipulation. Det skriver Reuters.

Storinvestoren, som fik tilnavnet ’kongen af biotek’ efter, at han grundlagde og spyttede penge i en lang række selskaber i biotek-sektoren, er gået med til at betale samlet 1,03 mio. dollar i forliget.

Han var beskyldt for at købe og sælge aktier i de to biofarma-selskaber, Pluristem Therapeutics og Intellect Neurosciences, gennem mere end 50 forskellige mæglerkonti, som han havde oprettet for venner og familiemedlemmer for at skabe kunstig aktieaktivitet, skriver erhvervsmediet.

Biotekkongen blev allerede dømt for svindel med værdipapirer tilbage i 1998, og i maj i år blev han idømt fire år i fængsel i forbindelse med en strafferetslig sag i forbindelse med manipulationen af aktierne i Pluristem og Intellect, oplyser Reuters.

Læs hele historien her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også