FDA kan snart få flere penge i kassen

Et nyt forslag i den amerikanske kongres vil give FDA adgang til industrigebyrer, som hidtil har været fastlåst i forbindelse med omfattende budgetnedskæringer i USA.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De amerikanske lægemiddelsmyndigheder, FDA, kan måske snart få flere penge i kassen til at behandle ansøgninger for nye lægemidler og medicinsk udstyr. Det skriver Bloomberg.

Omfattende budgetnedskæringer fra den amerikanske regering kaldet sequestration har i løbet af i år bl.a. betydet, at FDA ikke har kunnet råde over de store gebyrer som medicinal- og medicoselskaber betaler myndighederne i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af nye produkter. Ifølge nyhedskilden drejer det sig om ca. 1 mia. dollar på årsbasis.

Men et nyt lovforslag i den amerikanske kongres, som er støttet af både demokrater og republikanere, vil undtage de låste FDA-gebyrer fra budgetnedskæringerne. Det vil betyde, at FDA igen kan bruge pengene til ansøgningsprocessen for nye produkter.

Selvom de fastlåste gebyrer endnu ikke har haft alvorlige konsekvenser for FDA, er der nemlig bekymringer for at det på sigt kan gå ud over behandlingstiden på ansøgningerne.

Tilbageholdelsen af indbetalingerne fra industrien ”hæmmer investeringslysten i medicinsk innovation og nægter patienterne adgang til rettidig behandling," siger demokraten, Anna Eshoo, som har været med til at udfærdige forslaget, ifølge mediet.

Læs hele historien fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også