AstraZeneca-CFO skifter job og branche

Simon Lowth forlader sit job som CFO for medicinal-virksomheden AstraZeneca og vender tilbage til et job i energibranchen, hvor han startede karrieren. Forbigåelse til topposten i medicinalgiganten ser ud til at være årsagen til karriereskiftet.
Foto: AstraZeneca/ PR
Foto: AstraZeneca/ PR

Den svenske-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca mister nu sin Chief Financial Officer til energiselskabet BG Group. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er tilsyneladende en beslutning om at hente Pascal Soriot til den ledige direktørstol i AstraZeneca frem for at vælge Simon Lowth, der har fået ham til at skifte til BG Group, hvor han ligeledes bliver CFO, skriver mediet.

Simon Lowth blev ellers udnævnt til midlertidig CEO i AstraZeneca i juni 2012, da man afskedigede den daværende adm. direktør David Brennan efter gentagende skuffelser og udbredt utilfredshed blandt investorerne.

Men i oktober måned samme år besluttede man altså at hente Pascal Soriot hos den schweiziske konkurrent Roche, hvilket betød, at Simon Lowth gik tilbage til sin gamle rolle som finansdirektør. Siden dengang har der været spekulationer om, at han ville forlade selskabet.

Tilbage til rødderne

I BG Group afløser han den midlertidige CFO, Den Jones, som har siddet i stillingen, siden Fabio Barbossa blev alvorligt syg i februar, skriver Reuters. Barbosa har siden helt forladt selskabet.

BG Group har ligeledes fået sig en ny CEO i Chris Finlayson, og sammen med ham skal Simon Lowth sikre den økonomiske vækst i selskabet gennem fokus på partnerskaber og salg af selskabets opdagelser fra LNG-forretningen.

Det er ikke første gang, at den nu tidligere AZ-direktør prøver kræfter med energibranchen. Han startede således i 2003 i Scottish Power, hvor han med tiden blev finansdirektør og var frem til 2007, inden han blev CFO i AstraZeneca.

Læs hele artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også