GSK forhandler om milliard-frasalg

Medicinalkoncernen GlaxoSmithKline forhandler i øjeblikket med Afrikas største kopivirksomhed om et salg af to lægemidler for et milliardbeløb.

GlaxoSmithKline fører i øjeblikket samtaler med Aspen Pharmacare angående et salg af de to lægemidler, Arixtra og Fraxiparine, samt en tilhørende fabrik i Frankrig. Det fremgår af en artikel fra Reuters.

GSK oplyser ifølge nyhedsmediet, at sydafrikanske Aspen har tilbudt at købe de to lægemidler, som begge er til behandling af blodpropper. Ingen af de to selskaber oplyser noget om prisen på en eventuel handel, men Reuters mener at vide, at den kan løbe i omkring 5,65 mia. kr.

Aftalen ville samtidig betyde, at Aspen ville overtage GSK's produktionsfaciliteter i Notre Dame de Bondeville i Frankrig, samt 1000 ansatte, primært fra denne fabrik.

Salget af de to produkter var på ca. 3,7 mia. kroner i 2012 mod ca. 4,5 mia. kroner året før, og det forventes at nedgangen fortsætter i 2013, skriver Reuters.

Læs hele historien her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også