Tysk skepsis over for Zealand Pharma-middel

Institut for Kvalitet og effektivitet i sundhedssystemerne (IQWIG), som hører under det tyske sundhedsministerium, har netop undersøgt kliniske data for diabeteslægemidlet Lyxumia, og instituttet er ikke begejstret. Det oplyser man ifølge FierceBiotech i en pressemeddelelse.
Instituttet, som står for at prisfastsætte lægemidler i Tyskland, mener således ikke, at medicinen har demonstreret ”nogen yderligere fordele” sammenlignet med eksisterende lægemidler. Og hvis IQWIG fastholder sin opfattelse af Lyxumia, vil Zealand og Sanofi få svært ved at opnå en favorabel pris på lægemidlet i Tyskland, skriver FierceBiotech.
Men selskaberne har dog stadig mulighed for at ændre myndighedernes syn på lægemidlet. Den nuværende opfattelse er nemlig i høj grad baseret på en mangel på data, forklarer IQWIG. Selskaberne har nemlig ikke indleveret tilstrækkelig med data for medicinen, og de kliniske studier viser ikke passende sammenligninger med andre behandlingsformer, f.eks. i kombination med metformin, oplyser instituttet.
Sanofi og Zealand Pharma har mulighed for at indsende yderligere data frem til d. 8. juli, oplyser hjemmesiden.
Læs historien fra FierceBiotech her.
Relaterede artikler:
Formand: Zealands fremtid er global
For abonnenter