FDA advarer om cyber-angreb mod medicinsk udstyr

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har udsendt en advarsel om risikoen for potentielle cyber-angreb mod medicinsk udstyr, oplyser Reuters.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Amerikanske Food and Drug Administration (FDA) og Department of Homeland Security har udsendt en advarsel om den stigende risiko for, at medicinsk udstyr kan blive udsat for cyber-angreb. Det skriver Reuters.

”I løbet af det seneste år er vi blevet mere opmærksomme på problemet gennem sager, som er blevet indrapporteret til os. Hundredvis af medicinske enheder fra adskillige forskellige producenter er blevet ramt,” siger William Maisel, som er deputy director for science ved FDA’s Center for Devices and Radiological Health, til Reuters og tilføjer, at udstyret i mange tilfælde er ramt af såkaldt malware eller malicious software.

Han siger dog også, at den skadelige software i langt de fleste tilfælde er blevet overført fra hospitalernes computer-netværk.

Billy Rios og Terry McCorkle fra internet-sikkerhedfirmaet Cylance Inc. siger ifølge Reuters, at de har identificeret mere end 300 enheder som er sårbare overfor cyber-angreb, heriblandt kirurgiske og anæstetiske apparater, ventilatorer, infusionspumper, patientmonitorer og eksterne defibrillatorer.

Man kan få adgang til udstyret vha. standard passwords, som det er relativt nemt for hackere at få fingrene i, forklarer Billy Rios. Og herefter kan man styre enheden over internettet uden overhovedet at være til stede.

”En eller anden kan overtage styringen af udstyret og få det til at gøre, hvad de vil have det til, og det vil være stort set umuligt for hospitalsmedarbejderne at vide, at det er blevet hacket,” siger Rios ifølge nyhedskilden.

Læs hele historien fra Reuters her.

 Boom i sager om farligt udstyr

 Fremtidens pacemakere kan få strøm fra hjertet 

 Insulin-pumper og pacemakere sårbare over for hacking 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også