Bekymrende resistens over for influenza-medicin

Den nyeste version af den smitsomme fugleinfluenza har i nogle tilfælde vist sig at udvikle resistens over for det bedste våben i kampen mod virussen, Tamiflu.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

H7N9-virus – også kendt som fugleinfluenza – har vist sig resistent over for Roches populære influenzamedicin, Tamiflu, i 3 ud af 14 patienter i et nyt studie. Det skriver Reuters.

For de fleste af de 14 patienter fra studiet, som foregik i Shanghai og Hongkong, virkede Tamiflu efter hensigten, men for tre af de involverede havde medicinen altså ingen effekt.

Og for én af disse patienter lader det til, at medicinresistensen er opstået, efter infektionen indtraf, højest sandsynlig pga. af behandlingen med Tamiflu, hvilket kan betyde, at medicinen rent faktisk er det, der forårsager udviklingen af resistens.

”Den øjensynlige lethed hvormed antiviral resistens opstår i A/H7N9-virus er bekymrende. Man bliver nødt til at holde godt øje med det, og tage det med i overvejelserne i forhold til fremtidige pandemi-beredskab,” skriver forskerne ifølge Reuters i en artikel, som blev offentliggjort på hjemmesiden for det anerkendte tidsskrift The Lancet tirsdag.

Læs hele artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også