MedWatch

Skæbneår for GlaxoSmithKline

2013 bliver året, hvor den pressede medicinalgigant GlaxoSmithKline enten får vendt skuden og genetableret væksten, eller risikerer at synke helt. Det skriver Bloomberg, som har snakket med en topchef for virksomheden.

2013 er året, hvor det må briste eller bære for GlaxoSmithKline. Storbritanniens største medicinalvirksomhed sætter sin lid til, at en række lægemidler kan opnå godkendelse i år, så man kan modvirke den seneste tids tilbageslag og genetablere væksten i selskabet.

Og GSK har brug for sejre. Virksomhedens aktie faldt med 9,3 pct. i 2012, sammenlignet med en generel stigning på 11 pct. i the Bloomberg Europe Pharmaceutical Index. Men med fem nye lægemidler indsendt til godkendelse og yderligere en på tegnebrættet kan hjælpen ifølge en topchef være på vej.

”Hvis de alle seks fejler, og vi ikke får dem, vil vi stå i en dårlig situation – jeg tror ikke, at det sker,” siger Patrick Vallance, head of pharmaceuticals research and development, i et interview. ”For første gang i 20 år kan GSK befinde sig i et reelt vækstområde.”

Ambitiøs plan for et presset selskab

Det er en ambitiøs plan for et enkelt år, og skepsissen omkring GSKs pipeline afslører også et dybereliggende problem i medicinalindustrien. Virksomhederne har haft svært ved at leve op til løfter til investorerne om at udvikle nok nye produkter til at sikre salgsvæksten.

For GSK har det problem været endnu mere udtalt, fordi indtjeningen gentagne gange skuffede investorerne i det forgangne år.

Efter salget faldt med 3 pct. i 2011, nedsatte virksomheden i juli forventningerne til 2012 til det samme niveau som året før. Og man levede ikke op til omsætnings- og resultatestimaterne i hvert af de seneste tre kvartaler.

Læs hele artiklen fra Bloomberg her.

 GSK når ny milepæl med Victoza-konkurrent 

 GSK smider penge i ny venturefond 

 GSK i milliard-samarbejde 

Mere fra MedWatch

Direktør forlader svenske Lif

Anders Blanck, der siden 2011 har været adm. direktør i svenske Lif, har oplyst til bestyrelsen, at han ønsker at forlade posten.

Boston Scientific opkøber privatejet selskab

Amerikanske Boston Scientific har set sig lun på virksomheden Obsidio, der har udviklet en særlig teknologi til at lukke for blodtilførslen, og overtager ejerskabet i en handel uden oplyst pris.

Konservative tavse om modstand mod statsstøtte til Bavarian Nordic

Det Konservative Folkeparti stemte som eneste parti i Folketinget imod statsstøtten på op mod 800 mio. kr. til Bavarian Nordics udvikling af en covid-19-vaccine, men partiet ønsker ikke at kommentere, hvorfor de tog afstand fra det statslige samarbejde med virksomheden.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier