
På J. P. Morgans årlige sundhedskonference denne uge i San Francisco, samt på de adskillige mindre events, der afholdes rundt omkring i forbindelse med konferencen, har hundredvis af biotekselskaber travlt med at præsentere deres arbejde for investorer, der muligvis kan bidrage med den kapital selskaberne har brug for, hvis de skal fortsætte deres arbejde.
Men selskabernes direktører skal også sælge deres arbejde til en anden og mindst ligeså vigtig del af publikum - nemlig de store farmaceutiske selskaber eller modne biotekselskaber, der er på udkig efter mindre enheder, de kan opkøbe.
Det er derfor ikke overraskende, at en stor del af snakken på konferencen går på, hvad de store opkøbere vil foretage sig i de kommende måneder.
Men der er en grænse for, hvor mange penge de store selskaber kan bruge. En topvirksomhed som Amgen, fra Calfornien, er med sin pris på 67 mia. dollars nok i overkanten af, hvad en opkøber har lyst til bruge penge på. Revisionsselskabet Ernst & Young peger dog på, at der blandt købere er en stigende interesse for selskaber med en mellem til lav pris i omegnen af 5 - 20 mia. dollar.
Som et eksempel nævnes medicinalkæmpen Novartis, der har meldt ud, at selskabet vil foretage opkøb for højest 4 mia. dollars.
Læs om de forskellige årsager til interessen i de små selskaber hos Xconomy
Biotekselskab overvejer globalt partnerskab
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.