Det amerikanske senat: Medtronic skrev tidskriftartikler

Ifølge en ny rapport fra det amerikanske senat har medico-giganten være involveret i at skrive videnskabelige artikler og betalt læger for at gøre det.
Foto: PR foto
Foto: PR foto
oversat af Daniel Logan Berg-Munch

Det amerikanske senats finanskomité skriver i en rapport d. 26. oktober, at Medtronic hemmeligt har forfattet artikler i medicinaltidskrifter, samt betalt millioner af dollars til læger i ”konsultationsgebyrer.”

Medtronic er et af medicoindustriens førende selskaber og verdens største producent af hjerterytmeprodukter.

Rapporten handler primært om bekymringer vedrørende Medtronics håndtering af InFuse, et redskab der bruger et genetisk fremstillet protein til at skabe knoglevækst ved operationer i rygsøjlen.

Redskabet, der blev godkendt i 2002, var en kæmpesucces for Medtronic og indbragte selskabet i omegnen af 800 mio. dollars om året. Salget er siden faldet drastisk, eftersom en række artikler i tidsskriftet The Spine Journal har dokumenteret, at InFuse øger risikoen for sterilitet, infektioner, og kræft.

Senatets rapport konkluderer, efter at have gennemgået 5000 af Medtronics dokumenter over 16 måneder, at selskabet har været ”stærkt involveret i at skrive, redigere, og udforme indholdet af artikler til medicinske tidsskrifter.”  Artikler, som konstaterede, at InFuse ikke havde nogen bivirkninger.

Dokumenter udgivet af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA viser dog, at patienter, der deltog i testforsøg med InFuse, oplevede smerter, cyster, infektioner, samt andre komplikationer.

Rapporten konstaterer endvidere, at Medtronic betalte 210 mio. dollars til læger i perioden fra november 1996 til december 2010.

Læs resten af historien, samt Medtronics svar på anklagen, hos Medical Daily.

Medicogigant i kinesisk milliardhandel

Medtronic vifter med Alzheimers-udstyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også