Fik du læst alt om manglen på kvindelige topchefer i life science-branchen?

MedWatch har i en række artikler sat fokus på manglen af kvinder på de øverste poster i danske life science-selskaber. Her får du overblikket over alle artiklerne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kvinder er underrepræsenteret i toppen af dansk life science

Til trods for at diversitet i ledelse er godt for forretningen og et erklæret mål for flere life science-selskaber, er mange ledelsesgange stadig præget af homogenitet, viser ny opgørelse. Virksomhederne går glip af den dynamik, der skaber bedre beslutninger og styrker innovationskraften, mener forsker.

Læs mere

Gitte Pedersen blev sin egen chef: Der er ikke glasloft i et hus du selv bygger

Mænd i lukkede, uformelle netværk, der beskytter og forfremmer dem selv, gør det svært for kvinder at komme til tops i life science-industrien, mener Gitte Pedersen, der derfor tog sagen i egen hånd og stiftede sit eget selskab med base i New York.

Læs mere

Kvindelige chefer stopper før øverste trin på karrierestigen

Der er massiv overvægt af mænd på toplederposterne og i bestyrelser blandt danske life science-selskaber, hvor kvinderne i stedet ofte findes i ledelseslaget under direktionen. Det er symptomatisk for kvinder i erhvervslivet, viser undersøgelse fra ledernes interesseorganisation.

Læs mere

Zealand-topchef: En skændsel med få kvinder på direktionsgangene

Britt Meelby Jensen er en af de få kvinder, der har fundet vej til toppen i en af life science-industriens 30 danske børsnoterede virksomheder. "Når jeg taler med unge, dygtige kvinder, gør jeg, hvad jeg kan for at inspirere dem til at turde tro på, at det kan lade sig gøre," siger hun.

Læs mere

Brancheforening åbner for kvindekvoter

Kvoter i dansk erhvervsliv kan være en vej frem, hvis der skal flere kvinder ind i virksomhedernes ledelser, mener Lægemiddelindustriforeningen. Men de skal indføres med måde, og desuden har virksomhederne og kvinderne selv et ansvar at løfte, lyder det.

Læs mere

Ministre: Kvoter og tvang er ikke den rigtige vej at gå

Virksomhederne skal selv vælge, hvordan de arbejder med at sætte det rigtige hold, og hvordan de får alle talenter i spil. Yderligere lovgivning er ikke en vej frem til at få flere kvinder i ledelsen, mener regeringens ministre for erhverv og ligestilling.

Læs mere

Kvinder dominerer på life science-uddannelser

Selvom stadig flere kvinder begynder på videregående life science-uddannelser, så betyder det ikke, at flere får lederstillinger og bestyrelsesposter – blandt andet fordi, kvinder vælger ’blødere uddannelsesretninger’ og ikke opmuntres tilstrækkelig til at gå ledervejen, vurderer forsker.

Læs mere

UN Women-direktør: ”Virksomheder med diversitet i ledelsen udkonkurrerer dem med mangel på samme”

Asger Ryhl, direktør for UN Women, peger på en række strukturelle barrierer som en afgørende årsag til, at få kvinder er repræsenteret i danske topledelser og bestyrelser. Kan man komme dem til livs, er der kontante gevinster at hente, lyder det.

Læs mere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også