MedWatch

Kvindelige chefer stopper før øverste trin på karrierestigen

Der er massiv overvægt af mænd på toplederposterne og i bestyrelser blandt danske life science-selskaber, hvor kvinderne i stedet ofte findes i ledelseslaget under direktionen. Det er symptomatisk for kvinder i erhvervslivet, viser undersøgelse fra ledernes interesseorganisation.

Foto: Lundbeck/PR

Kvinder overhaler mændene i antal på de videregående uddannelser og er godt i gang med at udligne løngabet og mænds forspring på jobmarkedet i life science-industrien.

Alligevel bremses de lige så notorisk af glasloftet i toppen af hierarkierne, som de gjorde i slutningen af 1980'erne.

Og det er et problem, da diversitet på topleder- og bestyrelsesniveau er en af de afgørende veje til vækst og profitabel drift af danske medicinal- og medicoselskaber, fortæller Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadm. direktør hos Lederne.

”Andelen af kvindelige ledere vokser år for år, men der er fortsat en markant overvægt af mænd på toplederposter. Det er et problem for kvinderne, men absolut også for virksomhederne og for samfundet, idet diversitet er en af de afgørende veje til vækst,” siger hun til MedWatch.

Mens 26 pct. af mænd i lederstillinger har ambitioner om at blive topchef, gælder det for kun 17 pct. af kvinderne.

Og ligestillingen på toplederniveau venter ikke lige rundt om hjørnet.

Der er fortsat langt flere mænd end kvinder, som stiler efter at blive topchef. Ledernes seneste undersøgelse på området viser, at mens 26 pct. af mænd i lederstillinger har ambitioner om at blive topchef, gælder det for kun 17 pct. af kvinderne.

De tal bakkes op af en ny opgørelse foretaget af MedWatch, der viser, at blot 15 pct. af direktionsmedlemmerne i de 30 danske børsnoterede life science-selskaber er kvinder, mens 22 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i samme selskaber er kvinder. Kvinderne er altså i massivt undertal, når fokus er på bestyrelser og ledelsesposter på direktionsniveau.

Men går man et niveau eller to længere ned i ledelseshierarkiet, ser det imidlertid noget anderledes ud.

Lundbeck: "Rekrutterer ikke på baggrund af køn"

Det er blandt andet tilfældet i medicinalvirksomheden Lundbeck, hvor kvinder er stort set fraværende i topledelsen og på bestyrelsesniveau. Her er blot to af selskabets 10 bestyrelsesmedlemmer kvinder, mens der i direktionen slet ingen kvinder er.

Men ser man bredt på virksomheden, er de kvindelige ledere imidlertid lettere at få øje på. Det gælder både på mellem- og teamlederniveau samt på niveauet lige under direktionen.

”Vores overordnede mål er at have en ligelig fordeling af kvinder og mænd i lederstillinger, defineret som 40 pct. af hvert køn. Det lever vi op til, idet 41 pct. af alle ledere i Lundbeck er kvinder. Ser man på niveauet lige under direktionen, er 56 pct. kvinder. Så generelt er kvinder ikke underrepræsenterede i lederstillinger i Lundbeck, og vi lever op til vores mål,” siger Mads Kronborg, pressechef i Lundbeck, til MedWatch.

Men hvorfor er der så relativ få kvinder repræsenteret i Lundbecks ledelse og bestyrelse?

”Lundbeck ønsker diversitet, men rekrutterer ikke på baggrund af køn. Vi ser på kvalifikationer og erfaringer i forhold til den givne stilling og ansætter den bedst egnede uanset køn eller andre faktorer i øvrigt”.

Der er jo imidlertid stadig en kønsmæssig ulige fordeling, når man ser på toppen af Lundbeck. Er det et problem, og gør I i givet fald noget for at rette op det?

”Som nævnt er der samlet set ikke en ulige fordeling. For at sikre diversitet har vi en klar politik om, at alle ledige stillinger slås op, så alle har muligheder for at komme i betragtning i transparente rekrutteringsforløb. Så nej, jeg synes ikke, Lundbeck har et problem her,” siger Mads Kronborg.

Skal være risikovillige og selvsikre

Men at kvinderne stopper før den absolutte top er ikke enestående for Lundbeck.

Samme tendens ses i blandt andet Coloplast, der har 14 pct. kvinder i øverste ledelseslag (VP’er, SVP’er og direktionen), men hele 42 pct. kvinder i andre underliggende ledende stillinger, og allergikoncernen ALK, der ingen kvinder har i direktionen og kun to i bestyrelsen på trods af, at 43 pct. af selskabets øvrige lederstillinger er besat af kvinder.

Så hvad er så forklaringen på, at mændene i så stor grad fylder på chefgangene?

”Der er mange årsager til den manglende ligestilling på især toplederniveau – og jeg tror, at en af de væsentligste er kvindernes selvforståelse. Mange kvinder mener ikke, at de har en personlighed, der matcher de typiske toplederkompetencer, og så er mænd mere risikovillige og tager flere chancer end deres kvindelige lederkollegaer,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

”Hvis udviklingen skal ændres, handler det i høj grad derfor om, at kvinderne får øjnene op for, at de allerede har – eller kan tilegne sig – typiske maskuline egenskaber som at være risikovillig og selvsikker,” tilføjer hun.

Samme toner kommer fra Lægemiddelindustriforeningen, hvor koncerndirektør Ida Sofie Jensen også har bidt mærke i, at kvinderne står af, når det kommer til avancement fra mellemlederstillinger til topjobs.

”Der er stor forskel på, hvordan en kvindelig og en mandlig leder opfører og markedsfører sig og giver udtryk for ambitioner. Mænd gør mere aktivt opmærksom på sig selv og de ambitioner, de har,” siger Ida Sofie Jensen, der før direktørposten i Lægemiddelindustriforeningen også har været øverste chef for amtssygehuset i Herlev fra 1998 til 2004.

Vi har en stor opgave i at åbne øjnene hos de potentielle kommende kvindelige topledere for den frihed og de muligheder, som et toplederjob indbefatter.

Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadm. direktør, Lederne

Kvinderne på den anden side arbejder på at levere et godt stykke arbejde og regner med, at forfremmelsen kommer i forlængelse af det. De har typisk ikke samme aktive tilgang.

”Og så har kvinder det ofte med at tænke: ’Er jeg nu god nok. Mit mellemlederjob er jo svært og hårdt nok i forvejen, og det bliver nok ikke ligefrem lettere, jo højere, man kommer’," tilføjer hun.

Og det er en skam, for virkeligheden er en anden. Et toplederjob er ikke nødvendigvis dobbelt op i tid, og verserende myter om den evigt arbejdende topchef, der aldrig har fri, holder ikke altid.

”Et toplederjob er krævende og indbefatter rigtig mange arbejdstimer, og i medierne bliver der ofte gjort rigtig meget ud af toplederes arbejdsuger på 80 timer. Men det er værd at huske, at det også medfører en stor grad af frihed og en helt unik mulighed for at være med til at skabe, forandre og udvikle,” forklarer Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun fortæller, at mange kvinder ser en lederkarriere som et fravalg af deres familieliv, men at det slet ikke behøver at være sådan. Både politisk, ude på arbejdspladserne og i familierne skal vi derfor være bedre til at understøtte, at et job som leder kan gå hånd i hånd med at være et dedikeret familiemenneske.

”Vi har en stor opgave i at åbne øjnene hos de potentielle kommende kvindelige topledere for den frihed og de muligheder, som et toplederjob indbefatter. Og så skal vi også gøre op med forestillingen om lederen som én, der partout arbejder 80 timer om ugen og bruger resten af sin tid på netværk og ekstremsport,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Kvinder er underrepræsenteret i toppen af dansk life science

Gitte Pedersen blev sin egen chef: Der er ikke glasloft i et hus du selv bygger

Zealand-topchef: En skændsel med få kvinder på direktionsgangene

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier