Life science-industrien skriger på kvalificeret arbejdskraft, hører vi igen og igen, og for at sikre den også i fremtiden er det nødvendigt at starte tidligt. 

Også af den grund har den Novo Nordisk støttede fond, Life Fonden i samarbejde med DTU Bioengineering og startup-virksomheden Venomaid Diagnostics netop lanceret et nyt naturfagskursus for danske gymnasieelever, der under navnet Fight the Bite har fokus på slangebid og diagnosticering.

Initiativet adresserer den samme problemstilling, som Venomaid Diagnostics arbejder på − den globale udfordring med slangebid, og Venomaids ambition med Fight the Bite er at vække interessen hos den næste generation af forskere og ingeniører.

”Vi håber at inspirere morgendagens talenter indenfor STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics, red.) til også at kigge til ressourcefattige områder, når det handler om at skabe ny innovation, der kan implementeres globalt,” siger Jonas A. Jürgensen, medstifter og adm. direktør hos Venomaid Diagnostics, til MedWatch.

Kurset er allerede blevet forhåndsbooket af over 130 klasser og når mere end 3000 elever i hele Danmark det kommende år. Ifølge Jonas A. Jürgensen afspejler Fight the Bite et ”unikt samarbejde” mellem akademia, industri og en non-profit-fond, som skaber fokus på at tackle et globalt sundhedsproblem.

Hvert år bliver ca. 2,7 mio. mennesker bidt af slanger, og for omkring 100.000 af dem er biddet dødeligt. Det er navnlig i fattige, landlige områder i tropiske egne med begrænset adgang til sundhedspleje, at problemet er udtalt.

Hos Life Fonden, der har to formål − at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning, og at styrke motivation og interesse for naturvidenskab hos børn og unge, glæder man over virkeliggørelsen af det nye kursus.

”Gennem dette forløb får gymnasieklasser i hele Danmark mulighed for at arbejde hands-on med en alvorlig samfundsudfordring ved at bruge metoder inspireret af videnskabsfolk. Vi håber, at dette vil bidrage til at engagere flere unge i naturvidenskab, for eksempel ved at studere eller arbejde professionelt inden for STEM,” udtaler Ditte Linde Thomsen, der er projektleder hos Life Fonden.

Øget kendskab gavner Venomaid

I dag benytter lægerne sig ofte af symptomatisk diagnose, hvor det medicinske personale afventer symptomerne, før de stiller diagnosen og dermed starter den matchende behandling – altså administrering af modgiften.

Det kan imidlertid have fatale konsekvenser for patienten, da mange af de definitive symptomer først opstår efter lang tid – nogle gange helt op til flere timer efter biddet – hvilket medfører, at slangens gift allerede har fået virkning.

Det er blandt andet noget af det, de nye kursister skal lære om. 

I Fight the Bite kommer eleverne til at undersøge virkningerne af forskellige kemisk simulerede slange-gifte på blod og udføre en bioteknologisk test for at afgøre, om og hvordan antistoffer kan bruges til at identificere, hvilken slangeart en given gift kommer fra, og dermed diagnosticere et simuleret tilfælde af slangebid.

”Vi har udviklet en del af det forsknings-kit, som eleverne får i hånden. Det giver os god indsigt i produktudvikling fra idéfase til færdigpakket løsning – her dog specifikt rettet mod løsninger til undervisningsbrug. Desuden har det alle dage gavnet både os og hele området at udbrede kendskabet til, hvor stort et problem slangebid er globalt, særligt i forhold til fonde og adgang til andre ressourcer,” siger Jonas A. Jürgensen.

Så – hånden på hjertet, gør I det alene for at få en tidlig klo i potentiel fremtidig arbejdskraft og for at få opmærksomhed på området, der kan gavne jer kommercielt?

”I Venomaid ser vi vigtigheden i at gøre vores for at opretholde interessen i STEM-fagene, særligt inden de unge talenter tager valg af videre uddannelse. Med den øgede interesse blandt unge for ikke kun at lave profit, men også at gøre en forskel på samfundsniveau, oplever vi, at netop emnet vi beskæftiger os med – slangebid – gør et stort indtryk på folk, der overvejer forskning som karrierevej”.

Venomaid har investeret et ikke oplyst antal interessetimer i projektet og lagt kroner i udvikling af strips til undervisningsbrug. 

Igen – hvorfor er det nødvendigt med sådan et kursus? Kan I ikke tiltrække den arbejdskraft selv, som I måtte have brug for?

”Det er ikke intentionen for Venomaid at bruge kurset som rekrutteringsplatform, da kurset kun vil være udbudt i gymnasiet. Det handler for os primært om at sikre en større talentpulje blandt STEM-fagene i fremtiden – det kan man jo så diskutere, om det gavner vores rekruttering indirekte på længere sigt, at folk har øget interesse for STEM-fag, herunder life science og negligerede tropesygdomme”.

Indebærer usikkerhed

Venomaid, der i januar rejste 7,1 mio. kr. fra en række danske business angels og den filantropiske venturefond Good Ventures, udvikler sin egen slagebidstest, som ifølge Jonas A. Jürgensen inden for få minutter giver et pålideligt resultat, så man kan administrere den rette modgift.

Det smarte ved testen er – forklarer han – ud over at være hurtigere, billigere og mere pålidelig end de eksisterende metoder, at det som nævnt er en point-of-care-test, hvilket betyder, at den kan udføres alle steder, og i udgangspunktet ikke behøver et klinisk setting i form af for eksempel et hospital.

Målet er at få godkendt og lancere testen som start i Brasilien en gang i 2024. Oprindeligt var det planen at kunne lancere kviktesten i 2023, men den ambition måtte Venomaid skrue ned for i begyndelsen af året, fortalte Venomaid til MedWatch i januar. 

I dag holder planen om en lancering i 2024, lyder det.

”Vi er netop hjemvendt fra endnu en produktiv tur til Brasilien, hvor vi er i færd med at sætte pilot-studier op på en større samling prøver fra slangebidspatienter. Udvikling af helt nye produkter indebærer altid usikkerhed, men vi forventer at holde tidsplanen,” siger Jonas A. Jürgensen.

Han estimerer markedet for slangebids-diagnostika til at have et globalt potentiale på ca. 400 mio. dollar svarende til 15 pct. af det nuværende antivenom-marked.

Venomaid fik i 2020 en halv mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, og i januar sidste år skød Innovationsfonden 350.000 i selskabet.

Med den seneste kapitalindsprøjtning fra januar har Venomaid finansiering til ”at kigge ind i 2024”, før selskabet igen skal på jagt efter flere penge, fortalte Jonas Arnold Jürgensen i januar.