MedWatch

Medie: Trods egne mangler er EU storeksportør af vacciner

New York Times afviser på grundlag af nye dokumenter, at EU er protektionistisk med vacciner. Tværtimod.

Medicinalfabrikken Thermo Fischer i Seneffe i Belgien, hvor den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca får fremstillet sin vaccine mod covid-19. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

EU er langt fra at være protektionistisk med vacciner, som beskyldningen har lydt. Det er lige modsat.

Realiteten er, at EU, som verden største center for produktion af vacciner, også er en storeksportør, selv om det har besvær med at sikre nok vacciner til sine egne medlemslandes befolkninger.

Det konstaterer avisen New York Times på baggrund af nye dokumenter, som avisen har fået adgang til.

Storbritannien og USA har fået vaccineret en langt større andel af deres befolkninger end EU. I Storbritannien skyldes det blandt andet, at man ikke tillader eksport af hjemmeproducerede vacciner.

USA holder også vaccinerne for sig selv. Her giver en lov, der normalt fungerer i krigstid, regeringen stor kontrol med vaccinerne.

Dokumenter om produktion og eksport viser, "at EU er langt fra at være protektionistisk, men i realiteten er en megaeksportør af vacciner", skriver New York Times.

På medicinalfabrikker i EU blev der fra 1. februar til 1. marts produceret knap 25 millioner vacciner til eksport. Cirka en tredjedel af dem blev eksporteret til Storbritannien ifølge avisen.

651.000 blev sendt til USA. Canada modtog over tre millioner doser, mens Mexico modtog næsten 2,5 millioner vacciner produceret i EU.

EU's præsident, Charles Michel, anklagede tirsdag Storbritannien for at have indført et forbud mod eksport af britisk producerede vacciner. Det blev benægtet kategorisk af den britiske regering.

"Sandheden er - forbud eller ej - at Storbritannien ikke eksporterer vacciner, der er autoriseret til brug hjemme, og landet har sagt, at det vil være rede til at give overskudsdoser til nabolandet Irland, men først når det har afsluttet sine vaccinationer hjemme," skriver New York Times.

EU indførte tidligere i år eksportkontrol med vacciner, men ikke forbud mod eksport, for at sikre sig et overblik over, hvor mange doser, der forlader EU. Det blev mødt med kritik.

Tidligere på måneden blokerede Italien for eksport af 250.000 doser vacciner fra selskabet AstraZeneca. De skulle være skulle udskibet til Australien.

EU-greb taget i brug: Italien blokerer for eksport af Astrazeneca-vacciner

Briter afviser anklage fra EU om eksportforbud på vacciner

Norge sagde nej tak til israelsk vaccineinvitation

Medie: Johnson & Johnson har advaret EU om udfordringer med leveringen 

Mere fra MedWatch

Medicinrådet skal diskutere rettesnor for brug af migrænemidler

På sit månedlige møde onsdag skal medlemmerne af Medicinrådet drøfte, i hvilken rækkefølge lægemidler mod migræne skal tages i brug på de danske sygehuse, og det kan have interesse for medicinalselskabet Lundbeck, der satser på at få selskabets migrænemiddel Vyepti godkendt i Europa.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier