Briter afviser anklage fra EU om eksportforbud på vacciner

EU's præsident beskylder USA og Storbritannien for at have indført et forbud mod at eksportere vacciner.
Foto: TIZIANA FABI/AFP / AFP
Foto: TIZIANA FABI/AFP / AFP
AF RITZAU

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, beskylder Storbritannien og USA for at have indført et forbud mod at eksportere vacciner mod covid-19. Men det betegner den britiske regering som usandt.

Ifølge BBC har Dominic Raab skrevet til Michel og kaldt beskyldningen "komplet forkert".

En repræsentant for EU er blevet bedt om at møde op i det britiske udenrigsministerium til "videre drøftelser".

Det er anden gang i år, at Storbritannien og EU er røget i totterne på hinanden i spørgsmålet om produktion og fordeling af vacciner.

Briterne er langt længere fremme med at vaccinere sin befolkning, end man er i EU.

Michel har i et nyhedsbrev skrevet, at "Storbritannien og USA har indført et direkte forbud mod at eksportere vacciner eller vaccinekomponenter fra deres lande".

"Jeg ønsker rene linjer her. Den britiske regering har ikke blokeret for eksport af en eneste covid-19-vaccine eller vaccinekomponent," skriver Raab i et brev, som er sendt til Michel, tirsdag.

"Enhver henvisning til et britisk eksportforbud eller enhver restriktion på vacciner er komplet forkert," konstaterer han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også