Kapitalfonden Blackstone har rejst 22 mia. kr. til ny life science-fond

Den amerikanske kapitalfond Blackstone, der blandt andet har indgået et joint venture med Ferring, er tre fjerdedele i mål med kapitalrejsningen til en ny fond med fokus på investeringer i life science-selskaber.
Blackstone er allerede begyndt at bruge af pengene fra en ny life science-fond, og har blandt andet investeret i et joint venture med Ferring. | Foto: Thomas Borberg
Blackstone er allerede begyndt at bruge af pengene fra en ny life science-fond, og har blandt andet investeret i et joint venture med Ferring. | Foto: Thomas Borberg

Pengene til investeringer i life science-industrien er kommet i en lind strøm til kapitalfonden Blackstone, der ifølge Reuters nu har rejst 3,4 mia. dollars – ca. 22 mia. kr. – til en ny fond.

Dermed er kapitalfonden, som investerer i både ejendomme, infrastruktur, en lang række finansielle instrumenter og også har en dedikeret life science-investeringsafdeling, tæt på målet om at rejse 4,6 mia. dollar, 31 mia. danske kr., hvilket ifølge nyhedsbureauet vil gøre fonden til en af de største på life science-området.

Fonden får navnet Blackstone Life Sciences V og efterfølger fire tidligere investeringsfonde, som Blackstone overtog gennem opkøbet af Clarus i 2018.

Selvom Blackstone endnu ikke har nået målet for kapitalrejsning til fonden er investeringerne begyndt at flyde.

Således afsatte den i november 2,7 mia. kr. til et joint venture med Ferring ved navn Fergene, der skal markedsføre og sælge en genterapi mod blærekræft, ligesom kapitalfonden ligeledes er indgået i et partnerskab med Novartis om stiftelsen af et nyt selskab, der skal arbejde med en ny behandling af hjertesygdom.

Ferring stifter genterapiselskab med kontroversiel kapitalfond og 3,9 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også