Ny alliance vil bekæmpe medicinspild

Fire foreninger går sammen i en alliance, hvor de vil samarbejde om at nedbringe forkert brug af medicin og de store mængder medicin-affald, som produceres hvert år.
Rikke Løvig Simonsen, der er formand for fagforeningen Pharmadanmark, går sammen med en række andre foreninger ind i kampen mod medicinspild. | Foto: Pharmadanmark / PR
Rikke Løvig Simonsen, der er formand for fagforeningen Pharmadanmark, går sammen med en række andre foreninger ind i kampen mod medicinspild. | Foto: Pharmadanmark / PR

Halvdelen af alle utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet skyldes ifølge en nystartet alliance medicin. Samtidig produceres der store mængder af medicin, som ender som affald hvert eneste år.

Derfor er fire foreninger, fagforeningen Pharmadanmark, Ældre Sagen, Lægeforeningen og Gigtforeningen gået sammen i Alliancen Stop Medicinspild.

"Vi skal have fokus på den medicin, som enten ikke bliver taget, bliver taget forkert, eller mister sin virkning," siger talsmand for alliancen Rikke Løvig Simonsen, der er formand for Pharmadanmark, i en pressemeddelelse.

Alliancen Stop Medicinspild lancerer kampen mod medicinspild mandag den 25. november, hvor en række aktører lige fra SOSU-assistenter, læger og farmaceuter til vandværker, industri og apoteker i samarbejde skal afdække problemet med medicinspild og udstikke veje til mulige løsninger.

"Kampen mod medicinspild skal ikke kun kæmpes på plejehjem, bosteder, hospitaler og apoteker. Vi skal eksempelvis også i dialog med industri og vandværker om, hvordan vi sikrer bæredygtig produktion og bortskaffelse af medicin,” siger Rikke Løvig Simonsen.

Hun forklarer, at ambitionen hos Alliancen Stop Medicinspild er at forbedre livskvaliteten hos mennesker med kroniske lidelser og mange diagnoser ved at reducere medicinfejl og overmedicinering, at skabe større patientsikkerhed og lighed i sundhedsvæsenet og sikre en bæredygtig produktion og bortskaffelse af lægemidler.

Pharmadanmark er tilfreds med studieoptaget, men efterspørger politisk fokus

Farmaceuter: Reform mangler fokus på medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også