Pharmadanmark er tilfreds med studieoptaget, men efterspørger politisk fokus
![Foto: Pharmadanmark / PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11519866.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc76dy41t2xfp19i7g1a3.jpg)
Mens de studerende fordøjer nyheden om, hvilken uddannelse de er blevet optaget på, er fagforeningerne og erhvervsorganisationerne i fuld gang med at kigge på, om det også er positive nyheder for dem.
Dansk Industri var ikke overbevist, når det kommer til det generelle optag på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering, Mathematics), men hos fagforeningen Pharmadanmark er man til gengæld godt tilfreds med stigningen på deres medlemmers kerneuddannelser. som blandt andre tæller biokemi, molekylærmedicin og farmaci.
"Når vi retter blikket på vores kerneuddannelser og optaget på bachelor-delen, ser det rigtigt positivt ud. Samlet set er antal nye studerende steget i sammenligning med sidste år. Faktisk med hele 5 pct, hvilket vi kun kan være glade for," siger formand Rikke Løvig Simonsen i en email til MedWatch.
Kræver en målrettet indsats
Men selvom Pharmadanmark er fint tilfreds i år, så erkender formanden også, at de danske universiteter skal have uddannet langt flere folk over de kommende år, hvis life science-industrien fortsat skal være en af Danmarks vigtigste vækstindustrier. og det kræver en indsats, hvis det skal lykkes.
"Det er vigtigt, at der vedbliver at være et øget politisk fokus på life science-området, på uddannelserne såvel som vilkårene i øvrigt. Ikke alene pharmaindustrien får brug for flere kloge hoveder, det gør hele området for medico også," skriver Rikke Løvig Simonsen.
En af de relevante skridt, som den nye regering kan tage er eksempelvis at følge op på valgkampens diskussioner om at afskaffe 2 pct.-besparelserne på uddannelse.
Industrien skal prioritere efteruddanelse
Det er dog ikke kun på bacheloruddannelserne, at man skal fokusere, hvis man skal skabe dygtige folk til life science-industrien. Besparelserne på offentlig forskning bør også blive droppet, ligesom life science-folkene skal have bedre mulighed for efteruddannelse.
"Efteruddannelse til akademikere i life science er af stor betydning, hvis Danmarks skal være en life science-nation i front. Som fagforening har vi et ansvar for at kende bevægelserne på arbejdsmarkedet, så vi kan rådgive vores medlemmer i den rigtige retning. Derfor sidder vi også i aftagerpaneler på landets universiteter, som drøfter kompetence-behovet på arbejdsmarkedet," skriver Rikke Løvig Simonsen.
Men den efteruddannelse er faktisk først og fremmest arbejdsgivernes ansvar, mener Pharmadanmark. Så mens det er vigtigt, at universiteterne har god tilgang, og den del af systemet fungerer godt, så er det i høj grad også op til industrien selv at investere i at videreudvikle kompetencerne hos deres ansatte, så de danske life science-folk fortsætter med at have samme, høje niveau.