Sydbank: Skuffende nedjustering hos GN - aktien bør underperforme

Nedjusteringen i GN Hearing vil ifølge sydbank-analytiker Søren Løntoft skade markedet tiltro til divisionens evne til at leve op til markedsvæksten.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR
af marketwire

GN's nedjustering for sin høreapparatdivision, Hearing, er skuffende, og den hjælper ikke på markedets tiltro til, at divisionen kan levere høj vækst i kølvandet af covid-19 samt at leve op til markedsvæksten.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen over for MarketWire.

Aktien har været under solidt pres siden halvårsregnskabet med et fald på mere end 25 pct. siden toppen i august, og Sydbanks senioranalytiker vurderer, at aktien tirsdag vil fortsætte med at underperforme i forhold til det generelle marked.

"Det vil blive en solid underperformance i forhold til det generelle marked," vurderer senioranalytikeren, der pointerer, at markederne er meget volatile for øjeblikket.

Derfor rammer nedjusteringen også på et skidt tidspunkt.

"Efter et halvårsregnskab, hvor der blev sået tvivl om evnen til at indfri prognosen baseret på markedssammensætning og udfordringer med blandt andet covid-19, så virker det til, at det her ikke er underliggende drevet - altså markedsmæssigt drevet, men mere relateret til interne udfordringer i forhold til produktlanceringer og udskydelser af disse," siger Søren Løntoft Hansen.

I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal bliver det ifølge Søren Løntoft Hansen spændende at få mere kolorit på de udfordringer, som GN Hearing oplever.

"Både markedsmæssigt og ikke mindst i forhold til produktforsinkelser, samt hvordan GN vil optimere sin R&D-organisation med hensyn til kvalitet, leveringstider og effektivitet," vurderer Søren Løntoft Hansen.

Hvis der skal findes et positivt element i meddelelsen, så er det ifølge Søren Løntoft Hansen, at forventningerne til Audio-divisionen bliver fastholdt til trods for meldinger om elektronikleveringsproblemer på mikrochips.

Høreapparatkollegaen Demant bør ikke blive ramt af nedjusteringen hos GN Hearing, vurderer Sydbanks senioranalytiker, idet nedjusteringen er mere viksomhedsspecifik end markedsspecifik.

I markedet var der ifølge Sydbank også usikkerhed om, hvorvidt GN kunne indfri forventningerne til Hearing som følge af det markedsmæssige miks blandt andet med henvisning til eksponeringen mod Japan.

"Forudsætningen for at man kunne nå den gamle prognose var et væsentligt optag i blandt andet Japan, hvor vi har set covid-19 have en indvirkning på markedet med nedlukninger," siger Søren Løntoft Hansen.

Derfor ser senioranalytikeren ikke dagens nedjustering have indvirkning på Demant, der også lige har haft kapitalmarkedsdag, hvor prognoserne for helåret blev gentaget.

GN Hearing ændrer i udviklingsaktiviteter: Ansætter ny forskningschef

GN nedjusterer forventningerne til høreapparatdivision

GN afviser at ville sælge Hearing-division 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også