MedWatch

GN nedjusterer forventningerne til høreapparatdivision

GN nedjusterer forventningerne til GN Hearing betragteligt.

Foto: GN Store Nord / PR

GN nedjusterer forventningerne til høreapparatselskabet GN Hearing betragteligt som følge af forsinkelser af produktlanceringer.

Forsinkelserne skyldes udskudte leveringer af komponenter til produktudviklingen.

Som konsekvens sænkes forventningerne til GN Hearings organiske vækst til "cirka" 16 pct. i 2021 fra tidligere ventet "mere end" 25 pct.

Samtidig sænkes prognosen for driftsmarginen (EBITA) til "mere end" 12 pct. fra "mere end" 16 pct.

For headset-divisionen GN Audio fastholdes forventningerne til hele året, men som konsekvens af nedjusteringen i GN Hearing sænkes forventningerne til GN's samlede vækst i indtjeningen per aktie til "mere end" 50 pct. fra tidligere "mere end" 60 pct.

"GN Hearing oplever lige nu forsinkelser i produktudviklingsleverancer, som fører til udskydelse af nøglelanceringer planlagt til andet halvår 2021. Disse forsinkelser kan ikke afbødes," skriver GN i en meddelelse tirsdag morgen.

Samtidig med nedjusteringen præsenterer GN Hearing også et foreløbigt tal for omsætningen i tredje kvartal, der ventes at være blevet 1346 mio. kr. - svarende til en organisk vækst på blot 4 pct. sammenlignet med tredje kvartal sidste år.

GN præsenterer sit endelige regnskab for tredje kvartal den 29. oktober klokken 7.00.

Mere fra MedWatch

Johnson & Johnson misser forventningerne til salget

Selvom der er blevet solgt utallige Johnson & Johnson-vacciner mod covid-19, og Genmab-midlet Darzalex også har spædet godt til i kassen, så præsterer selskabet dårligere end analytikerne ventede i tredje kvartal.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier