Demant vil gerne koble flere opkøb på forretningen

Opkøb kommer til at være centralt i vækststrategien for høreapparatkoncernen Demant. Først og fremmest de mindre af slagsen, men topchef Søren Nielsen er også åben over for de store.
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/ERH
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/ERH

Når Demant skal sikre væksten fremover, så kommer det udover store investeringer i den interne innovation også til at være båret af opkøb af eksterne spillere.

Det skriver Børsen.

Topchef Søren Nielsen regner med, at det først og fremmest bliver mindre opkøb i den stil, som selskabet allerede har lavet, der bliver kendetegnende, såsom i detailledet af virksomheden eller små spillere i diagnostics.

Virksomheden er dog også åbne for store opkøb, skulle muligheden byde sig.

"Vi er også altid interesserede, hvis en af de store skulle komme, men det kan man ikke planlægge med. Tiden må vise, om der er appetit på sammenlægning i vores industri. Der er masser af logik, der taler for det, men der skal jo både være en interesseret køber og sælger," siger han.

Demant regner fortsat med mellemlang og lang omsætningsvækst på 7-10 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også