Demant øger markedsandelen hos amerikanske veteraner en spids

I august havde danske Demant igen fremgang hos den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs, VA, der tilpasser høreapparater til militærveteraner. Således steg selskabets markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - til 13,5 pct. fra 13,2 pct. måneden før.
Foto: Demant / PR
Foto: Demant / PR
af marketwire

Danske Demant havde igen fremgang hos den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner, i august.

Her øgede det danske selskab sin markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - til 13,5 pct. fra 13,2 pct. måneden før.

Demant vandt lidt terræn hos VA med sin lancering af topproduktet Oticon More i maj i år. I den måned voksede selskabets markedsandel til 14,7 pct. fra 9,2 pct. måneden før.

GN Hearings markedsandel blev fastholdt på 8,5 pct. Dermed er GN, der tilbage i starten af 2019 var markedsleder hos VA med en andel på op mod 30 pct., fortsat trykket hårdt i salgskanalen.

Fremgangen for Demant blev i august hentet fra primært Sivantos, der er en del af fusionsselskabet WS Audiology sammen med danske Widex.

Sivantos' markedsandel faldt i august til 4,7 pct. fra 5,1 pct. i juli.

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, som samtidig også er klar markedsleder hos VA, havde i august en markedsandel på 55,5 pct. mod 55,4 pct. måneden før.

Det privatejede amerikanske selskab Starkeys markedsandel faldt i august til 17,8 pct. fra 17,9 pct. måneden før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også