Jyske Bank skærer i GN's kursmål og er varsom med aktien

Det er blandt andet udfordringer for høreapparatdivisionen af GN, som gør, at Jyske Bank nu skærer i kursmålet for aktien, der da også faldt markant efter torsdagens regnskab.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR
AF RITZAU FINANS

GN får i kølvandet af torsdagens regnskab skåret sit kursmål til 495 kr. fra 520 kr. af Jyske Bank, der holder fast i anbefalingen "hold".

Det skriver analytiker Jannet Vincent Kjær, der på grund af usikre vækstudsigter, vil være varsom med at købe aktien.

Jyske Bank har efter regnskab sænket sine estimater med cirka 4 pct. for i år og næste år.

Aktien dykkede torsdag med 12,3 pct. til 473,50 kr., og Jyske Banks analytikere er umiddelbart lidt overraskede over gårsdagens kursreaktion, men det fremhæves, at regnskabet giver anledning til bekymringer om, hvorvidt GN's høreapparatdivision, GN Hearing, vil være i stand til at levere på guidance.

"Det kræver en normalisering af markedet i andet halvår, hvilket vi har svært ved at se med VA-kanalen lukket for fysiske møder resten af året og spredningen af Delta-varianten i Asien," skriver Jyske Bank.

Meget tyder ifølge Jyske Bank således på, at GN også i andet halvår står til at tabe markedsandele, hvorfor salget ikke vil være tilbage på et normaliseret niveau sammenlignet med 2019.

"Samtidig bliver det sværere at vækste Audio i 2022 på toppen af den stærke vækst i 2021, hvilket ellers har været driveren tilden samlede vækst i GN," skriver Jyske Bank.

Også Danske Bank skærer i kursmålet for virksomheden. Her reducerer man kursmålet til 575 kr. fra 625 kr.

Finanshuset gentager dog ved samme lejlighed anbefalingen "køb".

GN-aktien fortsætter fredag nedturen med et fald på 0,7 pct. til 470 kr. efter torsdagens dyk på 12,3 pct.

GN Hearing skuffer trods høj vækst i andet kvartal - fastholder forventningerne til året 

GN øjner muligheder for nyt produkt i kommende amerikansk salgskanal

Nyt GN-apparat skal åbne gigantisk marked for milde høretab

GN-topchef: Store udsving i genopretningen af de største markeder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også