Demant-topchef: Vigtigt at sikre eksportvirksomhederne på den lange bane

"Støtteordningerne i både Danmark og resten af verden har hjulpet meget på den korte bane, men de løber antageligvis ud om lidt," siger Demant-topchef til Berlingske.
Søren Nielsen, adm. direktør for Demant. | Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix
Søren Nielsen, adm. direktør for Demant. | Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix

Topchefen for høreapparatsproducenten Demant håber, at Christiansborg husker det lange perspektiv i genopretningen af Danmark og EU's økonomi efter coronakrisen, skriver Berlingske.

"Støtteordningerne i både Danmark og resten af verden har hjulpet meget på den korte bane, men de løber antageligvis ud om lidt. Der er altså mange eksportvirksomheder i Danmark, der ser ud i en meget mere langstrakt global krise," siger han til Berlingske.

I 2019 eksporterede Danmark i alt varer og tjenesteydelser for 1300 mia. kr., og ca. 860.000 arbejdspladser er knyttet til eksporten.

Det er ifølge Søren Nielsen innovation og produktudvikling, der karakteriserer størstedelen af de danske eksportvirksomheder, og derfor er det væsentligt på den lange bane at sikre en fastholdelse af de styrkepostioner, siger han til Berlingske.

26. maj skrev Ritzau, at de tre store danske høreapparatsproducenter Demant, GN Hearing og Widex i lyset af coronakrisen, som har ramt de tre selskaber hårdt, har fundet sammen i en fælles lobby for offentlig støtte tilpasset virksomheder med tunge investeringer i forskning og udvikling.

Høreapparatproducenter i fælles front for afgørende udviklingsstøtte

GN og Demant får justeret kursmålene hos schweizisk storbank

Demant-ejer donerer millioner til udvikling af ny høretest 

Coronakrisen skaber momentum for nyt forretningsområde i Demant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også