Verdensbanken lancerer initiativ på halv mia dollars mod pandemier

Nu går Verdenskampen ind i kampen mod pandemier. Banken vil lancere en forsikringsmekanisme, som kan sætte gang bekæmpelsen af dødelige pandemier i fattige lande.
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv
Foto: CHRISTOPHER BLACK/POLFOTO/AP/arkiv

Verdensbanken bekendtgjorde lørdag, at den vil lancere en forsikringsmekanisme med 500 mio. dollars, altså 3,3 mia. kr., der kan træde til umiddelbart for at bekæmpe dødelige pandemier i fattige lande, når der er behov.

Det skriver Reuters.

Japan har afsat de første 50 mio. dollars til organet, som vil kombinere penge fra genforsikringsselskaber med udbyttet fra en ny slags højudbytte ”katastrofe-obligationer”, som Verdensbanken udsteder.

I tilfælde af et pandemisk udbrud vil Verdensbanken hurtigt frigive midler til berørte fattige lande, og kvalificerede internationale nødhjælpsorganisationer.

Den nye forsikringsfond skyldes den langsomme internationale respons på Ebola-udbruddet i 2014, da det tog måneder at få samlet penge ind til berørte lande, mens dødstallet hele tiden steg.

”Den seneste Ebola-krise i Vestafrika, var en tragedie, vi simpelthen ikke var forberedte på. De var et wake up-call til verden,” sagde direktøren for Verdensbanken, Jim Young Kim ved telekonference for medierne i forbindelse med lanceringen af tiltaget ved weekendens G7-topmøde.

”Vi kan ikke ændre hastigheden af en orkan eller størrelsen af et jordskælv, men vi kan ændre på styrken af et udbrud. Ved at sende nok penge til det rigtig sted på det rigtige tidspunkt, kan vi redde liv og beskytte økonomier,” tilføjede Jim Yong Kim.

Kun visse sygdomme

Forsikringsfonden er udviklet i samarbejde med verdenssundhedsorganisationen, WHO, og genforsikringsselskaberne Swiss Re og Munich Re, som er ordningens forsikringsselskaber.

Forsikringsmekanismen er dog begrænset til visse klasser af infektionssygdomme, som mest sandsynligt vil forårsage store udbrud, som visse influenzatyper, luftvejssygdomme, som SARS og MERS og andre dødelige vira som Ebola og Marburg.

Zika-virus, der lige spreder sig i Latinamerika er ikke omfattet af forsikringsordningen, men Jim Yong Kim sagde, at der vil blive stillet midler til rådighed for Zika og andre sygdomme som kan udvikle sig til pandemier gennem et særligt program, hvor der vil være cirka 100 mio. dollars til rådighed, det vil sige omkring 660 mio. kr.

Store tab kunne være undgået

Verdensbanken vurderer, at hvis man havde haft et beredskab som den nye forsikringsordning i midten af 2014, kunne man have mobiliseret 100 mio. dollars allerede i juli og det ville i høj grad have begrænset udbredelsen og alvorligheden af Ebola-epedimien.

I stedet tog det tre måneder for, der var mobiliseret så mange penge og i den periode blev tilfældene af sygdommen ti-doblet.

Sygdommen har dræbt mere end 11.300 mennesker og har kostet mindst 10 mia. dollars, heraf mere end 7 mia. dollars i international hjælp og små 3 mia. dollars i tabt bruttonationalprodukt i Guinea, Liberia og Sierra Leone. 

Bavarian får trecifret millionlån af EIB

Lægemidler og vacciner mod Ebola – her er overblikket

Bekymrende resistens over for influenza-medicin  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også