Teva vinder retssag over AstraZeneca

Storbritanniens landsret har fældet dom, der baner vejen for introduktionen af Tevas inhalator på det europæiske marked.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

Landsretten i England og Wales – UK High Court – har afsagt dom til fordel for Teva i en sag, hvor AstraZeneca har kæmpet for at bevare et patent, der vedrører AstraZenecas inhalator til forebyggelse af astma.

”Gårsdagens dom er et stort skridt i retning af, at vi kan gøre en forskel for folks liv i Storbritannien og hele Europa,” skriver Rob Koremans, adm. direktør i Teva Global Speciality Medicines.

Afgørelsen, der drejer sig om patentet EP 1,085,877, er den seneste afgørelse til Tevas fordel i striden om retten til at producere formoterol/budesonid-produktet. Teva har tidligere fået afmeldt patenterne EP 0,613,371 og EP 1,014,993, som omhandler behandling af astma med fast dosering, ved den europæiske patentdomstol og i Norge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også