Investorer og analytikere er begejstrede for Novos langsigtede vækststrategi

Flere end 30 opkøb begået af Novo Nordisk de senere år som forberedelse til at finde en langsigtede afløser til molekylet semaglutid bliver rost af investorer og analytiker.
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
af ritzau finans

Novo Nordisk har de senere år indgået 33 store aftaler med andre virksomheder, herunder flere milliardopkøb, som en tidlig forberedelse til at finde en langsigtede afløser til molekylet semaglutid, der allerede har kastet vigtige behandlinger af sig i form af to diabetesmidler, Rybelus og Ozempic, og fedmemidlet Wegowy.

Det er en ny retning, som Novo Nordisk har taget, men strategien høster ros hos investorerne og analytikerne.

Det skriver Finans.

Claus Berner Møller, underdirektør i ATP med ansvar for danske aktier, fremhæver den forventede høje vækst fra semaglutid de kommende år, men roser også planerne for tiden, når molekylets patentbeskyttelse ophører.

"Det er selvfølgelig meget positivt, men giver også en udfordring, når patentet udløber om cirka ti år. Derfor er det rigtig positivt, at Novo Nordisk igennem de senere år har været aktiv med hensyn til at etablere nye samarbejder og på M&A-siden," skriver Claus Berner Møller til Finans.

"På den måde skaber selskabet en pipeline, der også kan sikre vækst for Novo Nordisk efter patentudløbet på semaglutid. I ATP er vi glade for, at Novo Nordisk tænker langsigtet og er parat til at investere derefter."

Den megen aktivitet, som Novo Nordisk har haft på M&A-området de senere år, betyder også, at koncernen tilbydes flere muligheder.

"Tidligere var holdningen lidt blandt biotekselskaber, at Novo Nordisk måske ikke er en 100 pct. seriøs spiller i M&A-markedet. Nu har markedet bemærket, at vi altså er aktive med at købe innovation til vores pipeline," siger Karsten Munk Knudsen, koncernfinansdirektør i Novo, til Finans.

Finansdirektøren oplyser i den forbindelse, at langt flere biotekselskaber nu henvender sig selv til Novo Nordisk.

Fruergaard om arven efter sig selv: Det jeg bruger det meste af min tid på 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også