MedWatch

Fruergaard om arven efter sig selv: Det jeg bruger det meste af min tid på

Manden i spidsen for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, bruger det meste af sin tid på at sikre selskabets fremtidige vækst - og dermed også den arv, han en dag skal give videre. Flere guldæg er ifølge topchefen i spil.

Foto: Stine Bidstrup/ERH

Med årsskiftet har Lars Fruergaard Jørgensen rundet fire år i spidsen for Novo Nordisk, og selvom den 54-årige direktør ikke planlægger at forlade direktørposten foreløbigt, er en stor del af hans fokus alligevel rettet mod den arv, han en dag skal videregive.

"Det er faktisk det, jeg bruger det meste af min tid på," siger Lars Fruergaard Jørgensen, da MedWatch taler med ham. 

For selvom Novo Nordisk i dag er Danmarks mest værdifulde selskab, eksisterer der ifølge Lars Fruergaard Jørgensen en familietankegang i det snart hundrede år gamle medicinalselskab med base i Bagsværd. Der skal gives videre til den næste generation, som han beskriver det.

"Det betyder jo, at man typisk har de her job i mange år, fordi et femårigt-perspektiv, der kan man optimere meget, men man får ikke løst opgaven i at sikre væksten på den lange bane," siger Lars Fruergaard Jørgensen, der er den femte i rækken af topchefer i Novo Nordisks historie.

Står på tidligere innovation

Selv fremhæver den nuværende Novo Nordisk-direktør også den forhenværende ledelse anført af forgængeren Lars Rebien Sørensen, der sad i direktørstolen hos Novo Nordisk gennem 16 år, når han skal forklare, hvorfor han bruger det meste af sin tid på den arv, der en dag skal gives videre.

Vi forsøger at udvide vores teknologiplatform fra næsten hundrede års fokus på proteiner og peptider til gradvist at brede ud og være gode til flere teknologier.

Lars Fruergaard Jørgensen

"Jeg er jo heldig, at jeg står på den innovation, som den tidligere ledelse satte i værk, baseret på semaglutid-molekylet, altså vores glp-1-vækst. Og min opgave er så sammen med resten af direktionen at sørge for, at vi på den korte bane eksekverer rigtig godt på det, så vi får maksimal værdi ud af det," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Den værdi skal så investeres igen i at sørge for, at vi har innovation til 2040'erne, og også en del af 30'erne," fortsætter han.

God til flere teknologier

Netop semaglutid er i dag godt på vej til at blive en af hjørnestenene i Novo Nordisk. Midlet er godkendt som både tablet- og injektionsbehandling mod diabetes, mens det også er sendt til godkendelse hos både FDA og EMA som behandling af fedme.

Senere i år ventes Novo Nordisk ligeledes at indlede forsøg med midlet mod Alzheimers, ligesom det også afprøves mod fedtleversygdommen Nash.

Men skal væksten sikres efter semaglutid - og dermed også den såkaldte arv om 10 eller 20 år - må Novo Nordisk brede forretningen ud, forklarer Lars Fruergaard Jørgensen. Det handler ganske enkelt om at skabe flere optioner, som kan erstatte det stærke momentum, Novo Nordisk oplever for tiden.

"Vi forsøger at udvide vores teknologiplatform fra næsten hundrede års fokus på proteiner og peptider til gradvist at brede ud og være gode til flere teknologier," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Finde unikke kombinationer

Én af de teknologier kan meget vel være den såkaldte RNA-teknologi, efter Novo Nordisk i 2019 indgik en stor milliardaftale med det amerikanske biotekselskab Dicerna.

En aftale, der skal afføde RNA-baserede lægemidler med fokus på leverrelaterede hjertemetaboliske sygdomme, herunder ikke-alkoholisk fedtlever, fedme og diabetes.

Det vil sige en række af de sygdomsområder, som Novo Nordisk allerede fokuserer på med blandt andet semaglutid. Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen er det meget bevidst.

"Hvis man forestiller sig en 2x2 matrix, hvor man har teknologiplatforme på en dimension, og så beslægtet sygdomsområder på den anden dimension, så prøver vi at finde unikke kombinationer, hvor vi kan bruge vores teknologier op imod biologier, som vi kender," forklarer Novo Nordisk-direktøren.

"Det er det, der driver, at vores pipeline vokser meget i de her år, fordi vi investerer i de forhåbentlige guldæg, der skal drive væksten på den lange bane," fortsætter han.

Fedme kan blive et guldæg

Men hvilke konkrete guldæg forventer den nuværende Novo Nordisk-direktør så, at der ligger i den kurv, han en dag skal give videre til sin afløser?

Selv fremhæver Lars Fruergaard Jørgensen blandt andet området inden for fedmebehandling.

Et område, hvor Novo Nordisk allerede i dag er på markedet med vægtabsmidlet Saxenda, og hvor semaglutid, som tidligere nævnt, ventes at blive godkendt i løbet af året.

"Der har vi så også nogle nye mekanismer under udvikling, som forhåbentlig kan gøre, at den kommercielle rejse inden for svær overvægt ikke kun er i et 10-15-årigt perspektiv, men at det er en rejse, der fortsætter efter det," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Det gælder blandt andet lægemiddelkandidaten AM833, der også testes i en kombinationsbehandling med semaglutid. Mens Novo Nordisk ligeledes tester det appetitregulerende peptid LA-GDF15.

"Så det er en af mine opgaver at sørge for, at der er en vækst-driver for fremtiden på det," fastslår Novo Nordisk-direktøren.

Hjertekarsygdom og stamceller

Et andet potentielt guldæg, som Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver, er inden for hjertekarsygdomme, hvor selskabets nuværende glp-1-midler allerede har vist sig at have en gavnlig effekt.

Med sidste års milliardkøb af amerikanske Corvidia Therapeutics har Novo Nordisk dog også fået adgang til lægemiddelkandidaten ziltivekimab, der er et IL-6-antistof. Et middel, som Novo Nordisk-direktøren har store forventninger til.

"Det kan gøre, at vi kan lancere et produkt om plus fem år, der har en tiårig rejse derefter og som kan være med til at skabe en tilstedeværelse inden for hjertekarsygdomme," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Vi håber, at vi inden for et års tid kan være de første til at lave kliniske forsøg for at prøve at se, om vi kan behandle Parkinsons sygdom med stamceller.

Lars Fruergaard Jørgensen

Han fremhæver desuden også området inden for stamceller. Et område, der over årene er modnet, og hvor Novo Nordisk har opbygget en evne til at håndtere stamceller og modne dem ind til forskellige typer af celler.

"Vi håber, at vi inden for et års tid kan være de første til at lave kliniske forsøg for at prøve at se, om vi kan behandle Parkinsons sygdom med stamceller. Der er også en række andre sygdomsområder, hvor vi kan bruge teknologien, inklusiv diabetes," påpeger Novo Nordisk-topchefen.

Flere skud på mål

Der er dermed tryk på hos det snart hundrede år gamle medicinalselskab fra Bagsværd, og ikke mindst hos manden i spidsen, Lars Fruergaard Jørgensen. Han erkender da også, at det sandsynligvis heller ikke er alt, der kommer til at lykkes for selskabet i de kommende år. Og dermed ender i kurven til en mulig arvtager.

"Der er en række skud på mål, hvor vi lige nu er i en fase, hvor vi breder os ud. Velvidende, at vi sandsynligvis ikke bliver succesfulde inden for alle. Så vi skal måske koncentrere os om nogle færre over tid, når vi viser, at der er en bestemt teknologi eller et bestemt sygdomsområde, vi er specielt stærkt positioneret i," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo Nordisk satser på nyskabende insulin: "Mange læger sagde, vi var skøre"  Novo Nordisk vil gøre fedmekirurgi til fortid: Nøglen er ikke ét, men to lægemidler

Mere fra MedWatch

Biomarin forbereder sig på europæisk godkendelse af Ascendis-konkurrent

Amerikanske Biomarin opjusterer både forventningerne til omsætningen og underskuddet i forbindelse med regnskabet for årets andet kvartal. Samtidig melder selskabets topchef, at det kommercielle team er i gang med forberedelserne til en eventuel godkendelse af Voxzogo, der kan blive en mulig konkurrent til Ascendis-kandidat.

Merck lander som ventet i andet kvartal

Medicinalselskabet Merck, kendt som MSD i Europa, har torsdag leveret et regnskab for årets andet kvartal, der i det store hele lever op til analytikeres forventninger til såvel indtjening som omsætning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier