Novo Nordisk i rekord efter værdistigning på 44,7 mia. kr.

Aktien i Novo Nordisk lukkede onsdag i det højeste niveau nogensinde efter en stigning på 4,6 pct., hvilket hæver markedsværdien med 44,7 mia. kr.
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/REUTERS / X04292
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/REUTERS / X04292
AF RITZAU FINANS

Aktien i medicinalkoncernen Novo Nordisk lukkede onsdag i det højeste niveau nogensinde efter en stigning på 4,6 pct. – eller 19,05 kr. – til kurs 435 kr.

Det svarer til en værdistigning for selskabets aktionærer over dagen på ikke mindre end 44,7 mia. kr.

Med stigningen passerede markedsværdien i Danmarks klart mest værdifulde selskab også 1000 mia. kr. – selv når man fraregner beholdningen af egne aktier, som typisk bliver annulleret senere.

Den samlede aktiekapital i Novo Nordisk består af 2,4 mia. A- og B-aktier, og efter at have gennemført sit aktietilbagekøbsprogram for 2019 sidder Novo selv på godt 50,3 mio. aktier.

Dermed er markedsværdien ved kursen 435 kr. steget til 1022,1 mia. kr.

Novo Nordisks salgstropper er klar: "Vi går all-in på Rybelsus og all-in på Ozempic" 

Fruergaard efter rekordløn: "Jeg tror ikke, jeg forstår, hvor meget jeg tjener" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også