Novo Nordisk har brudt udlændingeloven - bødestraf medfører to års karantæne

Medicinalselskabet Novo Nordisk har forbrudt sig mod udlændingeloven og fået bøder i en størrelsesorden, der medfører 2 års karantæne for brug af en ordning, der anvendes som smutvej til at hyre kvalificeret arbejdskraft udenfor EU.
Novo Nordisk har fået mere end 20.000 kr. i bøder for brud på udlændingeloven og udelukkes derfor fra fast track-ordningen i 2 år. | Foto: Jens Dige/ JP
Novo Nordisk har fået mere end 20.000 kr. i bøder for brud på udlændingeloven og udelukkes derfor fra fast track-ordningen i 2 år. | Foto: Jens Dige/ JP

Danmarks største medicinalvirksomhed, diabeteskoncernen Novo Nordisk, har overtrådt regler i udlændingeloven og har som straf fået bøder, der overstiger 20.000 kr.

Dermed opfylder Novo Nordisk ikke kravene for at gøre brug af den såkaldte fast track-ordning, der har til formål at gøre det hurtigere og nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Først efter en karantæneperiode på to år, kan Novo Nordisk igen anmode om tilladelse til at tage ordningen i brug.

Det skriver Børsen tirsdag.

"Der sker det, at vi har en udenlandsk studerende ansat hos os, som er ansat til 20 timer om ugen. Alt er ifølge reglerne og vilkårene omkring studiejob, men vi kommer så ind i en travl periode, og den studerende arbejder mere end 20 timer i en kort periode. Det er de facto en overtrædelse af loven," siger Lars Green, koncerndirektør for business services & compliance i Novo Nordisk til Børsen.

Lars Green anerkender overfor Børsen lovbruddet, men mener at straffen er ude af proportioner, og at der ikke er sammenhæng mellem forbrydelsens karakter og sanktionen.

Fast track-ordningen, der blev indført i 2015, gælder særligt i forbindelse med forskning, korttidsophold eller studie og giver udenlandske medarbejdere lov til at arbejde, parallelt med at behandlingen af arbejdstilladelsen kører.

Men for studerende gælder det kun for maksimalt 20 timer om ugen, og overtrædes det gennemsnitlige timeantal set over en måned, bliver det betragtet som illegal arbejdskraft og dermed som et brud på udlændingeloven. Sker det gentagne gange eller fører det til en bøde på mindst 20.000 ryger man i karantæne og må for en periode ikke længere gøre brug af ordningen

Også høreapparatskoncernen Oticon er ifølge Børsen blevet snuppet i at bryde loven, ligesom seks andre, ikke-life science-selskaber er det ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Novo kritiserer høje krav til udlændinges løn

Novo i klemme i "strenge" krav

"Virksomhederne har også selv ansvar for fremtidens arbejdskraft" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også