Novo kritiserer høje krav til udlændinges løn

Udlændigestramninger går ud over innovationen i danske virksomheder, mener blandt andre Novo Nordisk.
Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe
Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

En stribe danske topvirksomheder – heriblandt Novo Nordisk – kritiserer, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gjort det svært at hente højtkvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Vi er en forskningsbaseret virksomhed, og vi har brug for at kunne hente de skarpeste hjerner til landet. Vi har en helt konkret situation, hvor vi opgav at hente en højtspecialiseret læge hertil, som skulle indgå i et forskningsprojekt. Risikoen er, at vi ikke kan komme op med den samme innovation og nye produkter, som hvis vi kunne have fået hjælp fra den her dygtige læge," siger Lars Green, koncerndirektør for business services & compliance i Novo Nordisk, til avisen.

I 2016 og 2017 gik S og DF sammen om stramninger af beløbsordningen, der betyder, at udenlandsk arbejdskraft skal have årlig indtægt på minimum 418.000 kr. for at komme til Danmark.

En undersøgelse blandt 2484 virksomheder foretaget af Udlændinge- og integrationsministeriet viser, at 51 pct. af virksomhederne vurderer, at der er for meget administration i forbindelse med at hente arbejdskraft hertil fra tredjelande under beløbsordningen, skriver Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også