Medicinrådet godkender fem udvalgsformænd

Regionernes prioriteringsorgan Medicinrådet har godkendt formænd for fem udvalg, der skal rådgive om godkendelse af nye lægemidler.

Regionernes Medicinråd har under sit seneste møde godkendt fem indstillede udvalgsformænd.

Det skriver Dagens Pharma.

Navnene på de fem formænd for fagudvalgene for henholdsvis tyk- og endetarmskræft, leverkræft, antibiotika, inflammatoriske tarmsygdomme og hiv/aids er endnu ikke offentliggjort, men det ventes at ske i løbet af kort tid.

Udpegningen af medlemmer til de rådgivende fagudvalg har den seneste tid været debatteret i kølvandet på rådets opdaterede habiltetspolitik, der blandt andet betyder, at rådet ikke længere vil godkende medlemmer, der har fået betalt kongresrejser eller anden efteruddannelse af virksomheder inden for de seneste to år.

Det fik samtlige medlemmer af udvalget vedrørende reumatologi til at trække sig i protest, og blandt andre Lægemiddelindustriforeningen og Foreningen af Lægevidenskabelige Selskaber har efterfølgende kritiseret reglerne, der beskyldes for at forhindre læger i at deltage i den vigtige efteruddannelse, som kongresrejser ifølge de to foreninger falder ind under.

»Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har erklæret nogen for inhabile på baggrund af rejser foretaget tidligere. Vi tager problemet op, hvis en kandidat ytrer ønske om også fortsat at ville deltage i den slags direkte firmabetalte rejser og kongresser. Så bedømmer vi personen for inhabil og beder det lægevidenskabelige selskab om at indstille en ny kandidat. Det er nødvendigt, at vi har meget tydelige linjer omkring det,« siger Medicinrådet ene formand, Jørgen Schøler Kristensen, til Dagens Pharma.

Medicinrådet har strengere habilitetskrav end EMA og NICE

Derfor har Medicinrådet indført stramme habilitetskrav

Læger: Medicinrådet truet af sammenbrud

Reumatologer forlader Medicinrådets fagudvalg i protest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også