CVS matcher analytikernes indtjeningsforventninger

Apotekerkæden CVS Health slutter året stærkt og øger omsætningen med tocifrede vækstrater.
Af RITZAU FINANS

Den store amerikanske apotekerkæde CVS Health har haft medvind i årets sidste tre måneder, som på indtjeningen har udviklet sig i tråd med analytikernes forventninger, mens salgsvæksten overrasker.

Det justerede overskud per aktie (EPS) lander på 1,53 dollar, hvilket matcher analytikernes forventninger. Det viser data fra Bloomberg.

Nettoomsætningen stiger i fjerde kvartal med 11 pct., og apotekerkæden ender dermed med at slå rekord med en omsætning på 41,15 mia. dollar, hvilket er en smule højere end analytikernes forventninger på 41,02 mia. dollar. Det samme billede tegner sig også, når man kigger på hele regnskabsåret. I hele 2015 stiger nettoomsætningen med 10,0 pct. til en rekordomsætning på 153,3 mia. dollar.

Virksomhedens sammenlignelige salgsvækst ender på 3,5 pct., hvilket er højere end analytikernes bud på 1,4 pct. Heraf stiger apotekssalget med 5,0 pct. mod de estimerede 2,9 pct., mens "front store"-salget stiger med 0,5 pct., hvor analytikerne havde forventet et fald på 2,6 pct.

Den amerikanske kæde oplyser i regnskabet, at de forventer et overskud per aktie på mellem 1,14 dollar og 1,17 dollar for indeværende kvartal, der slutter i april. Virksomheden forventer en indtjening på mellem 5,73 og 5,88 per aktie i 2016.

 Amerikanske apoteker kigger på alternativer til omdiskuteret lægemiddel

 Apotekerkæde kan skabe nyt høreapparatsegment i USA

 Betalerne vinder den amerikanske priskrig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også