Medicinudgifter lavere end forudsagt

Danske Regioners prognose for stigningen i udgifter til hospitalsmedicin har vist sig at være dobbelt så høj som realiteten.
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv

Udgifterne til hospitalsmedicin vil stige med 800 millioner kroner i 2015.

Sådan lød prognosen fra regionerne kort før sidste års folketingsvalg, men nu viser nye tal fra Danske Regioner ifølge Politiken, at udgifterne kun steg med 375 mio. kroner til samlet 7,53 mia. kroner.

Det svarer til en vækst på 5,2 pct. og væksten er dermed lavere end det historiske gennemsnit på 8,3 pct. om året.

Det undrer direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, at man kan vurdere så meget forkert. Han mener, at debatten om udgifterne til hospitalsmedicin er løbet af sporet.

Danske Regioner afviser dog overfor Politiken, at de har overgjort problemets omfang, og forventer fortsat store vækstrater fremover.

»Der er ingen tvivl om, når du ser på de præparater, der er på vej, så er det, at udgifterne er stagneret i anden halvdel af 15, ikke udtryk for, at det her problem er gået væk«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner til avisen

De lavere medicinudgifter skyldes især, at dyre biologiske lægemidler gik af patent, og patienterne hurtigere fik den billigere kopimedicin.

 Politikere: Nej til prioriteringsinstitut efter norsk model

 Fagfolk og patientrepræsentanter anbefaler nyt råd til at styre medicinudgifter

 Løhde: Der skal styr på medicinpriserne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også