I februar præsenterede Ghanas rigsrevisor en afslørende rapport. Ud af et banklån på 2,3 mia. kr., der skulle bruges til at udvide landets elforsyning, havde energiministeriet uretmæssigt brugt 11,5 mio. kr. på at købe 38 biler.

Selv om Ghana er det mindst korrupte af Afrikas store lande, synes skandalen måske at være til at overse. Men dagen efter rapportens præsentation gik flere tusinde ghanesere i protestmarch gennem hovedstaden Accra med krav om handling fra præsident John Mahama. Eller Mr. Dumsor, der er blevet hans øgenavn efter de lokale ord for sluk og tænd. En klar hentydning til landets mangel på forsyningssikkerhed.

Strømafbrydelser har i de senere år været et stadigt hyppigere foretagende. Men siden december har det været et nærmest dagligt tilbagevendende fænomen, hvor hovedstaden Accra i løbet af foråret var uden strøm i 43 pct. af tiden.

Problemets alvor blev i juli understreget, da et attentatforsøg på præsidenten blev begrundet med strømafbrydelser. Men foruden at frustrere folket, der må undvære køleskabe og betale dyrt for dieselgeneratorer, er manglen på strøm en trussel mod hele økonomien.

Afbrydelserne varer ofte 12 timer og lammer dermed produktionen i mange virksomheder, der opererer på halv kapacitet med fyringer til følge. Værst ramt er de små og mellemstore virksomheder, der skal trække landet ud af sin afhængighed af olie, guld og kakao, hvor især de to første har oplevet drastiske prisfald.

Det præcise tab afviser det nyligt oprettede forsyningsministerium dog kan udregnes. Mens Morgan Stanley var mindre håndsky, da banken for nyligt nedgraderede årets vækstskøn for landet fra 5 til 3 pct. med henvisning til problemet. Samtidig nærmer inflationen sig 20 pct., mens møntfoden cedi i maj faldt til sit laveste niveau nogensinde over for dollaren.

På vej mod gældskrise

Endelig er den gældspukkel, der indtil omkring århundredeskiftet martrede landet, vendt tilbage. Højt offentligt forbrug og dyre investeringer i især offshoresektoren har bragt den offentlige gæld op på tæt ved 70 pct. I juli blev Ghana inkluderet på en britisk liste over 14 lande, der accelererer mod en gældskrise.

Alt sammen en kontrast til situationen i 2012, da Barack Obama kaldte Ghana en ”vidunderlig økonomisk succeshistorie”. I de år havde Ghana vækstrater på 10-15 og var på vej til at blive kategoriseret som et mellemindkomstland. Den opgradering er aktuelt gået i sort – på en meget bogstavelig måde.

Omvendt er Ghana langt fra helt gået i grus. Sidste år tiltrak det vestafrikanske land sig investeringer for 22 mia. kr., femtemest i Afrika, og senest har IMF trådt til med en hjælpepakke på 6 mia. kr. Den pakke er i høj grad øremærket investeringer i el-kapacitet – uden tilkøb af biler.

I august meddelte regeringen også, at strømafbrydelserne var aftaget, at der var blevet tilsluttet 300 nye megawatt til landets elnet, og at der over de kommende fem år føjes yderligere 3.665MW til. Det skal blandt andet ske ved at opføre et nyt kulkraftværk og udvide de hydroværker, der aktuelt har en kapacitet på 2.800. Men som på grund af tørke dog leverer langt mindre.

Med mindre de nedjusterede vækstprognoser bider sig fast, er det dog langt fra sikkert, at det vil være nok. I 2013 estimerede Verdensbanken således, at forbruget ville stige med 8-12 årligt, hvilket ville kræve energiinvesteringer for 26 mia. kr. det kommende år at imødekomme.