I takt med at behandlingsmulighederne bliver bedre og bedre, stiger medicinpriserne også. Det får nu regionspolitikere til at råbe vagt i gevær. Ifølge Berlingske styrer regionerne mod et underskud på 800 mio. kr. på medicinkontoen i år, hvilket nu får formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) til at advare om både færre sygeplejersker og sosu-assistenter og i yderste konsekvens lukninger af sygehuse.

"Ingen kan holde til at sige nej til at give den medicin, som for hepatitis-patienternes vedkommende virkeligt flytter noget. Men som jeg tolker signalerne fra regeringen, handler det først og fremmest om, at budgetterne skal holdes, og derfor er der ikke noget at rafle om: Vi skal finde besparelser, og her er vi nødt til at kigge på personaleomkostningerne og normeringerne på de enkelte afdelinger," siger Bent Hansen til Berlingske.

Debatten om dyr medicin er endnu engang blusset op efter at ny hepatitis C-medicin, er blevet tilgængelig i Danmark, der har vist sig mere effektiv end tidligere behandlingsformer - men samtidig koster op til en halv mio. per behandling.

Det får nu politikere i regionerne og flere læger til at presse for at få et prioriteringsinstitut som britiske NICE. Regeringen ønsker dog ikke at ændre på den nuværende model, hvor KRIS og RADS vurderer ny medicin og nye behandlingsmetoder alene ud fra faglige hensyn.

"Jeg er skeptisk over for at indføre et nyt system, hvor man ensidigt gør op, hvad et menneskeliv er værd i kroner og øre. Det bryder jeg mig ikke om," siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til avisen.

 Debat: Et prioriteringsinstitut giver mest sundhed for pengene

 Venstre efterlyser klarere prioriteringer på sygehusene