Internationale topforskere flytter til Danmark

To topforskere inden for stofskifte modtager hver stort millionbeløb fra Novo Nordisk Fonden og flytter forskningen til Danmark.

To verdensførende forskere rykker teltpælene op og kommer til Danmark.

Professor Tamas L. Horvath, Yale University School of Medicine, USA, og professor Lars Nielsen, University of Queensland, Australien vil over de kommende år flytte deres forskning inden for stofstifte til Danmark.

Det sker, fordi de hver har modtaget et Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grant fra Novo Nordisk Fonden, som indbringer forskerne 40 mio. kr. hver over syv år. Det skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.

”Det er værdifuldt for Danmark, at vi kan tiltrække topforskere som Tamas L. Horvath og Lars Nielsen. Tilstedeværelsen af internationale topforskere vil løfte kvaliteten af dansk forskning og samtidig inspirere unge talenter,” udtaler Birgitte Nauntofte, adm. direktør for Novo Nordisk Fonden.

Lars Nielsen er en af verdens førende forskere inden for udviklingen af værktøjer til at analysere og designe komplekse biologiske systemer. Han ansættes ved DTU i Hørsholm, og forskningens primære formål er at forklare den store ændring i stofskiftet i kræftceller.

Thomas L. Horvath er førende inden for neurobiologi og ansættes ved Københavns Universitet. I forskningen vil han benytte en multidisciplinær tilgang til at undersøge, hvordan hjernen kommunikerer med andre organer og væv til at regulere kroppens stofskifte.

Det er tredje gang, Novo Nordisk Fonden uddeler Laureate Research Grants. Indtil videre har syv forskere modtaget bevillinger og har eller vil flytte forskningen til Danmark.

 Nyt forskningscenter på Riget åbner

 Otte forskere får advarsler og påtaler på Riget

 Danske forskere tættere på middel mod kokainafhængighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også