Fødevarestyrelsen advarer mod farlige kosttilskud

Fødevarestyrelsen går nu ud og advarer danskerne mod at købe kosttilskud på en dansk hjemmeside. Kosttilskuddene kan indeholde farlige stoffer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF MAJKEN SØNDERGAARD NIELSEN, FødevareWatch - et søstersite til MedWatch.

Ifølge Fødevarestyrelsen skal danske forbrugere passe på med at købe kosttilskud på hjemmesiden www.prozis.com.

Styrelsens rejsehold har fundet 40 kosttilskud, der kan indeholde farlige stoffer og ingredienser, skriver styrelsen i en meddelelse.

De potentielle bivirkninger af indtagelse tæller blandt andre leverskade, hjerteproblemer og hjerneblødninger. Kosttilskuddene markedsføres blandt andet som muskelopbyggende eller fedtforbrændende og som - energi og testosteronboostere.

Hjemmesiden prozis.com henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er tilsyneladende registreret i Portugal og Fødevarestyrelsen vil derfor kontakte de portugisiske myndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også