Matas overtager seks butikker

Detailkæden Matas overtager seks butikker for samlet pris på 35 mio. kr.
Foto: Thomas Fredberg
Foto: Thomas Fredberg
Ritzau Finans

Matas vil inden udgangen af marts have overtaget yderligere seks associerede butikker med en samlet årlig omsætning i størrelsesordenen 50 mio. kr. Den samlede pris for købet af butikkerne er ca. 35 mio. kr.

Det meddeler Matas, der fortæller at prisen er med forbehold for eventuelle justeringer i forbindelse med den endelige opgørelse af balancerne på overtagelsestidspunktet, hvor butikkerne konsolideres.

Aftalen, der er underskrevet torsdag, betyder, at Matas nu har 272 egne butikker, mens antallet af associerede butikker er reduceret til 23.

Overtagelsen af de seks butikker påvirker ikke Matas' forventninger til 2013/14 eller forventningen om at distribuere mindst 60 pct. af justeret resultat efter skat for 2013/14 til aktionærerne, fortæller Matas.

Matas meddelte i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal af 2013/14 sidste fredag, at selskabet var i den sidste fase af individuelle forhandlinger med yderligere en række associerede Matas butikker om overtagelse inden udgangen af marts 2014. Der blev i regnskabet dog ikke sat hverken antal eller pris på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også